Hvis du laver en kopi af et offentligt område til Counter-Strike: Global Offensive, risikerer du at få ballade.
Det oplevede Diego Liatis på egen krop. Han lavede - med hjælp fra nogle venner - en kopi af Berri-UQAM undergrundsstationen i Montreal uden at have fået tilladelse fra Société de transport de Montreal (STM). Han havde faktisk fået at vide, at han ikke måtte lave det, men da det var offentligt område, troede han ikke, det ville give problemer.
Se også: PS4-afsløring: Kom og vær med d. 20. februar
Nu har STM truet Liatis med en bøde på 50.000 canadiske dollar, hvis banen nogensinde kommer ud til offentligheden.
- [STM] sagde til mig, at de frygtede, at spillet ville skabe panik hos byens befolkning, som benytter sig af den offentlige transport, fortæller Liatis til Le Journal de Montreal.
Frédéric Denis, en af medskaberne af banen, mener, at den påstand er 'latterlig'. Terrorister har jo fri adgang til selv at køre en tur i undergrunden for at se området.
Se banen i denne video
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.