Guiden til dit næste superbillige supergrafikkort

Det er sidst på måneden og man skal have et nyt grafikkort. Hvor får man mest for pengene?

Hvor meget kan man få, hvis man sparer byturen og knalder pengene af på et grafikkort i stedet?
Hvor meget kan man få, hvis man sparer byturen og knalder pengene af på et grafikkort i stedet?

Hvor meget kræver det egentlig for at få et godt grafikkort, der kan producere 1080p-grafik med 60 billeder i sekundet uden nødvendigvis at bliver ruineret? På spillekonsollerne begynder 1920x1080 at være den gængse standard, men desværre er det tit og ofte svært at få en stabil billedhastighed. Her er pc'en stadig foran, og overraskende nok kræver det ikke det store budget for at få flottere og hurtigere grafik end Xbox 360 og PS3. Det viser Eurogamers nye test af budgetvenlige grafikkort.

Der er faktisk intet bedre tidspunkt at lede efter et nyt kort end lige nu. Der er kommet en masse nye valgmuligheder i priskategorien omkring de 1000 danske kroner, som kan spille mange af sidste års grafiktunge spil - Battlefield 3 og Crysis 2 - med indstillinger, som passer til de nuværende spillekonsollers detaljegrad. Eurogamer har bl.a. testet NVIDIA GTX 650 og AMD Radeon HD 7770 for at se, hvad man kan få for pengene i denne budgetkategori. Vi ser også nærmere på kategorien lige over, eksempelvis GTX 650 Ti og HD 7850, hvor prisklassen er cirka 1250 danske kroner.

Se grafikken i den nye PS4 her

I de billige prislejer har det typisk været AMD, som har domineret med ydeevne-per-krone-målet. Det har sågar været muligt at få et Radeon-kort ned til 700 kroner, men er man i stand til at poste 500 kroner mere i handlen, kan man faktisk få fabelagtig grafik. Det store spørgsmål er, hvor man kan få den bedste ydeevne for pengene, nu hvor NVIDIA's Kepler-grafikkort stille og roligt ruller ud på markedet?

De overclockedes land
En GPU er ikke bare en GPU. Oftest forsøger fabrikanterne at lægge lidt større værdi i sine produkter ved at overclocke grafikkortene en smule. I dette tilfælde er XFX Radeon HD 7770 Black Edition skruet fra 1000 MHz til 1125 MHz, og memory-speed er øget fra 1125 MHz til 1245 MHz. Også vores GTX 650 Power Edition fra MSI viste sig at være overclocked fra 1058 MHz til 1124 MHz, og Radeon HD 7850 1GB fik 50MHz mere med sin frekvens på 860 MHz.

Se også: Chris Roberts: PC overhaler konsollerne

Oven i købet er der mere til et grafikkort end blot det tekniske stads. Der er varmeudvikling, strømforbrug og fysisk størrelse, og her slår GTX 650 Ti mange fra sin kategori. Forskellen fra øvrige 40nm-produkter er slående. Vi målte en varmeudvikling på 10 watt i hvile og 95 ved maksimal belastning. Omvendt er den ældre GTX 460 lidt varmere med 20 watts i hvile og 160 watt i spidsbelastning. 6870 ligger på 15/155. Målt på temperatur er Ti-kortet 24 grader varmt, når man surfer på nettet, og 55 grader, når man spiller computerspil.

Strømforbruget er, måske meget naturligt, lavere i de langsomme modeller. Ved maksimal belastning brugte 7770 knap 85 watt, mens GTX 650 brugte 65. Størrelseskonkurrencen vinder Ti, som kun fylder 15,5 cm og kan være i én enkelt plads i computeren.

Testen
Eurogamer har testet GTX 650, GTX 650 Ti, HD 7770 og HD 7850. For at sammenligne med sidste generation ser vi også nærmere på HD 6770, HD 6870 og GTX 460.

Se alt om ultra HD gaming her

I den billigste ende, hvor priserne lyder på ca. 750 kroner, er det svært at se nogen bemærkelsesværdig forbedring i 7770 sammenlignet med 6770. Pitcairn-kortet har en højere frekvens, men det viser sig desværre ikke i vores Metro 2033-test, som foregik i DirectX 11, 1080p og very high. Man får i gennemsnit 1 FPS mere. Som man også kan se, er den gamle GTX 460 kun lidt bedre end den nye 650. Omvendt er Radeon HD 6870 faktisk ret meget værd for sit knap 1000 kr. store prisskilt. Man kan endda få en brugt udgave i omegnen af 750 kroner.

I vores test har vi prøvet Metro 2033 med Frontline-benchmark, DirectX11, 1080p og very high-indstillinger, heriblandt 4 x MSAA. I en Batman Arkham City-testen kører med 1080p, DirectX11 og 8 x MSA og alt slået til - fraset PhysX.

Se resultatet og resten af testen her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere