Lumre Leisure Suit Larry prøver igen

Larry Laffer forsøger igen at få taget sin mødom i endnu en genudgivelse af det originale 'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards' fra 1987

Denne skønhed kan du hoppe i boblebad med i det originale 'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards' fra 1987. Nu får du snart chancen igen. (Skærmbillede fra Youtube)
Denne skønhed kan du hoppe i boblebad med i det originale 'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards' fra 1987. Nu får du snart chancen igen. (Skærmbillede fra Youtube)

Husker du Larry Laffer? Den nørdede mand i 40'erne som siden 1987 har forsøgt at forføre attraktive kvinder - oftest uden held - så han kan få taget sin mødom.

Optimistiske Larry er aldrig blevet slået ud af sine mange forgæves forsøg og giver den snart endnu et skud i 'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards'.

Tigger penge til genudgivelse
Det er netop blevet en realitet efter at manden bag den lumre spilserie, der har holdt mange opstemte mænd vågne i en del sene nattetimer i håb om at se en kavalergang i 8bit-grafik, har nået sit mål om at indsamle en halv million dollar til endnu en genudgivelse af det originale spil fra slutfirserne.

Al Lowe har nu sat sig et nyt mål på en million dollar på indsamlingssitet Kickstarter, men den allerede indsamlede halve million skulle være garant for, at du i løbet af i år vil kunne opleve alle karaktererne i 'Leisure Suit Larry' med stemmer i fuld HD-grafik i et 'moderne' peg-og-klik-eventyr, som vil kunne spilles på smartphones med trykfølsom skærm.

Flere dårlige scoresætninger
Afhængig af hvor langt over målet, indsamlingen ender, overvejer holdet bag det kommende 'Leisure Suit Larry' også at indspille al musik i spillet live med et orkester, lade spillet udkomme på Xbox Live Arcade, Playstation Network og Linux, og - ikke mindst - tilføje flere værelser, flere piger og flere latterlige scoresætninger.

'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards' blev også genudgivet i 1997. Indtil videre er det kun bekræftet, at den nye udgave vil udkomme i USA.

Hør og se Al Lowe fortælle om 'Leisure Suit Larry'-serien her:
</p>

1 af 3 
2 af 3 Al Lowe har brug for dine penge, så han kan lave endnu en version af det originale Leisure Suit Larry fra 1987. (Skærmbillede fra Kickstarter)
3 af 3 Denne skønhed kan du hoppe i boblebad med i det originale 'Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards' fra 1987. Nu får du snart chancen igen. (Skærmbillede fra Youtube)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere