Kun én controller til ny Wii U

Nintendos kommende Wii U virker kun med ét eksemplar af spillemaskinens vilde controller med berøringsfølsomme skærm

Wii U kommer med denne controller, men maskinen virker kun med ét eksemplar, siger Nintendos direktør. (Foto: Nintendo)
Wii U kommer med denne controller, men maskinen virker kun med ét eksemplar, siger Nintendos direktør. (Foto: Nintendo)

Det siver konstant ud med mere information om Nintendos kommende Wii U-maskine. Nu afslører firmaets topdirektør, Satoru Iwata, at spil til maskinen som udgangspunkt kun vil virke med et eksemplar af den nye controller med berøringsfølsom skærm.

Efter afsløringen af Wii U på E3-messen i Los Angeles spurgte mange sig selv, hvor dyrt det ville blive at købe ekstra eksemplarer af den nye controller, men Nintendo slår nu fast, at der kun bliver behov for én per maskine, og at multiplayerspil skal designes således at andre spillere bruger de klassiske wiimotes fra den oprindelige Wii.

LÆS OGSÅ:E3: Fem fede fra fremtiden

Wii U har ingen problemer med rent teknologisk at understøtte to eller flere eksemplarer af den nye controller, men Nintendo erkender altså, at det vil blive en lidt for dyr fornøjelse.

I sidste uge kom det frem, at Wii U hverken vil kunne afspille dvd’er eller Blu-ray-skiver.

Maskinen forventes ude på butikshylderne i løbet af 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere