Skotsk hotel forbyder videospil

Skal du holde jul på The Crieff Hydro Hotel i Skotland, kan du godt lade din PSP eller DS blive hjemme

Åbenbart Skotlands førende ... bare ikke når det gælder elektronisk underholdning. (Foto: Skærmbillede fra hotellets hjemmeside)
Åbenbart Skotlands førende ... bare ikke når det gælder elektronisk underholdning. (Foto: Skærmbillede fra hotellets hjemmeside)

Skotlands ældste familiedrevne hotel, The Crieff Hydro fra 1868, har indført forbud mod videospil i juleferien, så gæsterne kan 'genfinde de traditionelle familieværdier.' I stedet vil hotellet have sine gæster til at tilbringe kvalitetstid sammen, skriver BBC.

- Børn skal ikke være limet til deres spilkonsol i julen, siger administrerende direktør Stephen Leckie og tilføjer:

- Da julen er den ideelle mulighed for at tilbringe kvalitetstid sammen med vores familier, beder vi vores yngre gæster om at stille deres konsoller og spil til side blot et par dage af året og i stedet prøve nogle nye aktiviteter, som de måske aldrig har prøvet før.

Hvilke aktiviteter, Stephen Leckie nøjagtig hentyder til, er ikke helt klart. Men dømt ud fra billederne på hotellets hjemmeside, skulle området tilbyde rigeligt med muligheder for at klatre i træer.

1 af 2 Børn må ikke spille videospil på Crieff Hydro Hotel, fordi gæsterne skal genfinde de traditionelle familieværdier. Om det så også betyder, at mor ikke må lægge 65 pund for en ansigtsbehandling i hotellets skønhedssalon, melder historien sjovt nok ikke noget om. (Foto: Skærmbillede fra hotellets skønhedsbrochure)
2 af 2 Åbenbart Skotlands førende ... bare ikke når det gælder elektronisk underholdning. (Foto: Skærmbillede fra hotellets hjemmeside)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere