Julen er skudt i gang for spilfans

Videospilbranchen indleder i dag for alvor kampen om forbrugernes julepenge med flere store lanceringer

'Assassin's Creed II'
'Assassin's Creed II'

I dag er det juleaften. I hvert fald hvis du kan lide at tilbringe meget tid i selskab med videospil. Således byder denne fredag på flere nye titler, der nok skal finde plads under en del juletræer.

'Assassin's Creed II'
Et af årets mest ventede spil har endelig ramt konsollen. Denne gang er Ezio Auditore da Firenze på jagt efter den rivaliserende familie, som dræbte hans far og brødre. Det bliver action-eventyrligt mættende. Spillet foregår i flotte omgivelser i Venedig, Firenze og den landlige idyl i Toscana.
Platform: Xbox 360 og PS3 (og PC næste år)
Vind den ultimative 'Assassin’s Creed 2' Black Eddition til PS3 samt en PS3 konsol lige her.

'New Super Mario Bros. Wii'
Den første Wii-udgave af platformspillet 'Super Mario Bros.' er allerede blevet spået til i længden at blive årets mest solgte udgivelse med omkring 15 millioner eksemplarer, og der er da heller ingen tvivl om, at flere yngre drenge og piger vil have Mario øverst på årets ønskeliste.
Platform: Wii
Vind 'Super Mario Bros. Wii' og andre fede spil lige her.

'LEGO Indiana Jones 2: The Adventure Continues'
Lego og Indiana Jones i én og samme pakke kan kun blive et hit. Den klodsede udgave af den frygtløse arkæolog er tilbage i et eventyr, som omhandler alle filmene, og det er første gang at 'Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige' spilmatiseres. Spillet indeholder også en bane-editor, hvor du kan opbygge baner fra bunden.
Platform: Xbox 360, PS3, Wii, PSP, DS, PS2 og PC

'EA Sports Active: More Workouts'
Der er lagt op til stor fitness-krig om kampen om pladsen under juletræet. EA's udgave skal tage kampen op med Nintendos egen 'Wii Fit Plus' ved at tilbyde mere end 35 forskellige øvelser og aktiviteter rettet mod både over- og underkrop og kondition. Denne gang får du endda lov til at træne i troperne.
Platform: Wii

'LittleBigPlanet'

Du får over 30 helt nye baner i syv tematiske omgivelser i denne PSP-udgave af PS3-klassikeren. Alt i spillet kan undersøges og anvendes. Overvind alle mulige mystificerende forhindringer for at optræne de evner, du skal bruge for at bygge dine egne unikke produktioner. Og del dem så med resten af verden online.
Platform: PSP

'We Sing'

Skrål med på bl.a. Lady Gagas 'Pokerface', Coldplays 'Viva La Vida', UB40's 'Red Red Wine' eller godt 25 andre sange på dette svensk producerede karaokespil. Og du kan både konkurrere mod andre eller spille i hold. Du kan også vælge imellem flere sværdshedsgrader eller bare synge for sangens skyld.
Platform: Wii

'Cooking Mama 3'
Den smilende kogekone optræder nu for første gang på dansk, så nu kan ungerne kokkerere, uden du behøver hoppe i forklædet. I 'Cooking Mama 3' skal du både skrælle, skære, rive, piske, blande hakke, stege og koge i jagten på den perfekte ret.
Platform: DS

1 af 5 'Super Mario Bros. Wii'
2 af 5 'Lego Indiana Jones 2: The Adventure Continues'
3 af 5 EA Sports Active: More Workouts'
4 af 5 'Cooking Mama 3'
5 af 5 'Assassin's Creed II'
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere