'Wii Fit' er langt fra virkeligheden

Nintendos fitness-spil er langt fra at være lige så godt som den ægte vare, viser amerikansk undersøgelse

En undersøgelse fra Den Amerikanske Helbredskomité (ACE) konkluderer i en ny undersøgelse, at Nintendos fitness-succes 'Wii Fit' underpræsterer, når det kommer til forbrændingen af kalorier.

ACE testede i samarbejde med University of Wisconsin seks af de hårdeste øvelser i 'Wii Fit' - Free Run, Island Run, Free Step, Advanced Step, Super Hula Hoop og Rhythm Boxing - og resultatet var ikke særlig fedtforbrændende.

Boksning kræver tre gange så lang tid
Free Run og Island Run viste sig at være mest effektive med 165 kalorier forbrændt på 30 minutter. Rhythm Boxing, Super Hula Hoop, Advanced Step, og Free Step forbrændte i gennemsnit henholdsvis 114, 111, 108 og 99 kalorier på en halv time. Hvad boksetræningen angår er tallet kun en tredjedel af, hvad rigtig boksetræning giver.

Ikke overraskende bliver det også konkluderet, at 'Wii Fit' er bedre end et stillesiddende spil, når det kommer til at nå de minimum anbefalede daglige aktivitetsmål. Til gengæld betegnes 'Wii Sports' som bedre end 'Wii Fit.'

Se hele undersøgelsen her (pdf-fil - kræver Adobe Reader)

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere