Gwen Stefani føler sig misbrugt

Gwen Stefani og resten af No Doubt går i flæsket på firmaet bag 'Guitar Hero', fordi de føler sig misbrugt i det nye musikspil 'Band Hero'

Gwen Stefani vil ikke forbindes med andet musik end sit eget.
Gwen Stefani vil ikke forbindes med andet musik end sit eget.

Først var det Kurt Cobains enke, Courtney Love, der var forarget over den tidligere Nirvana-frontmands optræden i 'Guitar Hero 5'. Og nu er også medlemmerne i No Doubt dybt utilfredse med, at deres figurer - de såkaldte avatars - kan bruges til andre numre end deres egne i 'Band Hero', skriver L.A. Times.

No Doubt har nu lagt sag an mod selskabet bag 'Guitar Hero', Activision. Bandet mener, at Activision har tilbageholdt oplysninger om, hvilke numre bandmedlemmerne ville optræde i.

De spurgte ikke
- Band-medlemmerne er meget skuffede over, at deres navne og udseende er blevet brugt uden tilladelse. De gik med til at spille tre sange som et band ... Activision tog så skridtet videre og indsatte dem i 62 andre sange og splittede bandet op uden at spørge, siger manager Jim Guerinot til avisen.

Activision er kommet med følgende udmelding:

'Activision mener, at det er inden for dets juridiske rettigheder hvad angår anvendelsen og gengivelsen af bandets medlemmer i spillet, og at denne retssag er uden værdi.'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere