Xbox One først til Danmark i 2014

Der kommer ingen Xbox One under de danske juletræer i år - hvis altså konsollen skal købes i Danmark

Xbox One har ikke fået en helt uproblematisk fødsel, og nu kommer de danske fans så til at vente lidt længere på konsollen. (Foto: Jae C. Hong/AP)
Xbox One har ikke fået en helt uproblematisk fødsel, og nu kommer de danske fans så til at vente lidt længere på konsollen. (Foto: Jae C. Hong/AP)

Hvis man ikke synes Xbox One har været i nok modvind hen over sommeren, så var det dog nok den dårligste nyhed, der i aftes ramte de håbefulde danskere, der havde drømt om at få Microsofts nye spilkonsol i julegave.

Lanceringen i Danmark er udskudt til 2014.

Den oprindelige udmelding fra Microsoft lød på, at Xbox One skulle ud på 21 markeder i November, men nu er listen barberet ned til 13, hvor otte lande har trukket en nitte og må vente til 2014. Ud over Danmark drejer det sig om Belgen, Finland, Holland, Norge, Rusland, Schweiz og Sverige.

Den første officielle udmelding i går lød, at man simpelthen ikke kunne nå at blive klar til alle de lovende markeder.

Xbox-ansvarlig i Danmark, Jesper Green Frost, uddyber over for Ekstra Bladet.

- Vi har lavet en del ændringer på konsollen i kølvandet på feedback fra vores fans efter E3 (spillemesse i Los Angeles i juni i år, red.) og det har været mere omfattende arbejde end først antaget. Selvom alle har arbejdet over, så har vi så ikke nået at få testet og optimeret på nogle af de mere lokalspecifikke features, og derfor kommer Danmark og en række andre lande til at vente, forklarer han.

Julehandel uden Xbox One
Beslutningen om at udskyde lanceringen af Xbox One i Danmark betyder, at man ikke kommer med i julemarkedet, og så reelt overlade banen til Sony, der - som det ser ud lige nu - lancerer deres PlayStation4 i november.

- Det er naturligvis ærgerligt, men vi vil hellere sende et ordentligt produkt på markedet end have julehandlen med. Det handler i sidste ende om, at vores fans skal have en ordentlig oplevelse, forklarer Jesper Green Frost, og tænder så et julelys for enden af tunnellen for de fans, der er sat til at vente til det nye år på en Xbox One.

Man kan således vælge at købe konsollen i et andet land, hvor den kommer ud som planlagt i november.

- Man får så naturligvis ikke de landespecifikke features, men når vi så er klar i Danmark, så er det en relativ enkel sag at få opdateret softwaren, så den konsol man sidder med rent faktisk udnytter alle de mange underholdningsmuligheder, der knytter sig specielt til Danmark.

Hvornår Xbox One lanceres i Danmark - ud over at det bliver 2014 - er uafklaret.

- Vi kan ikke komme det nærmere lige nu. Jeg vil ikke love et bestemt tidspunkt og risikere, at skulle ud og undskylde igen, men jeg kan godt sige, at vi arbejder for, at det sker så hurtigt som muligt, siger Jesper Green Frost.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen