Spillet med flest bandeord kommer til PC

'Typing of the Dead: Overkill' udgivet i anledning af Halloween

Typing of the Dead handler om at skyde zombier ved at skrive ord på skærmen.
Typing of the Dead handler om at skyde zombier ved at skrive ord på skærmen.

189 gange bliver f-ordet brugt i det kritikerroste zombie-skydespil 'House of the Dead: Overkill', der debuterede på Nintendo Wii tilbage i 2009, og som nu er udkommet i en lidt anderledes pc-version.

Forskellen er den, at det ikke er med lyspistol, men med tastaturet, at zombierne skal plaffes i sænk. 'Typing of the Dead: Overkill', som pc-versionen er døbt, handler om om skyde zombier ved at skrive forskellige ord på skærmen. Staver man forkert, eller skriver man simpelthen for langsomt, æder zombierne en.

Se den obligatorisk underholdende trailer for fuck-spillet her

Sidst SEGA sendte et 'Typing of the Dead'-spil på gaden var i 2003, da 'Typing of the Dead 3' blev sendt på markedet. Siden har serien ligget stille, indtil altså i tirsdags, hvor 'Typing of the Dead: Overkill' blev sniglanceret i anledning af Halloween.

Se også: Guider: alle missioner 100 procent i AC4 Black Flag

Stilistisk henter det inspiration fra de klassiske Grindhouse-film, med blandt andet lav produktionsværdi, over-the-top-vold og masser af bandeord. Faktisk blev House of the Dead: Overkill optaget i Guiness Book of Records for spillet med flest bandeord, omend det sidenhen er overgået af Mafia 2.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere