Gratis Diablo-spil imponerer

Vi anmelder Path of Exile - et nyt gratis-spil der vil være Diablo

Du er blevet sendt i eksil i Wraeclast efter at have begået det utilgivelige, og den eneste måde at overleve på er at kæmpe dig igennem horder af monstre og andre skræmmende væsener.
Du er blevet sendt i eksil i Wraeclast efter at have begået det utilgivelige, og den eneste måde at overleve på er at kæmpe dig igennem horder af monstre og andre skræmmende væsener.

Dette er ikke Saint Helena, og du er ikke Napoleon.

Du er blevet sendt i eksil i Wraeclast efter at have begået det utilgivelige, og den eneste måde at overleve på er at kæmpe dig igennem horder af monstre og andre skræmmende væsener.

Path of Exile er dog en hel del mere komplekst end det, og konceptet er et gennemtænkt action-rollespil, hvor der er mulighed for store tilpasninger af karaktererne efter eget ønske.

Det er blevet udviklet til PC af Grinding Gear Games, som blev startet af en gruppe Newzealændere, der blev godt og grundig trætte af, at der ikke udkom nok action-rollespil. Det har længe været i åben-beta, men nu er spillet udkommet, hvilket har betydet introduktionen af en ny karakter og en del andre tilføjelser.

Se her: Du kan dræbe dine Sims på 5 måder

Man kan allerede mærke Wraeclasts mørke fantasy-univers fra første færd. I bunden af et skib står der seks karakterer og venter på dig. De står i skyggerne, men i bedste RPG-stil træder de frem, når du klikker på dem, og du hører dem fortælle deres historie. De skal alle i eksil i Wraeclast, og du kan nu vælge en af dem.

Tre af dem er baseret på enten Dexterity, Strength eller Intelligence, og herefter kommer der tre hybridkarakter, der har kombinationer af egenskaberne. Så snart du har foretaget dig alle dine valg, begynder spillet, og man kommer ind i et generisk action-rollespilsunivers, der giver en dejlig følelse af nostalgi og genkendelighed.

Se også: Anmeldelse af det nye Football Manager 2014

Path of Exile minder måske om mange andre spil i samme genre, men der er alligevel en del essentielle forskelle. Der er små kuriositeter som for eksempel et handelssystemet, der er baseret på brugbare items og ikke guld, men den helt unikke finurlighed ved spillet er dets karakter-tilpasning. Path of Exile har et enormt skill-tree, der tillader en karakter at bevæge sig i mange retninger.

Hver karakter starter hvert sit sted, og så er det spillerens job at få dem i den rigtige retning. En Witch kan vælge at udbygge sit elemental damage, eller hun kan vælge at krydse hele træet og få blood-magic. Hver karakter har et utal af muligheder, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Ens karakter kan blive endnu mere unik, når man først begynder at tilføje gems og support-gems, der giver evner og magi. En fireball kan for eksempel blive opdelt, når den kastes og ramme flere monstre samtidigt.

Det giver en karakter mulighed for at specialisere sig i horder af monstre eller enkelte individer. Gems kan tages ud og skiftes, som det passer en, og man kan prøve sig frem eller ændre det efter behov.

Se også: Guider: alle missioner 100 procent i AC4 Black Flag

Alligevel holder Path of Exile sig tæt op ad sin genre, og man genkender de dunkle omgivelser fra andre spil som for eksempel Diablo franchisen. Blizzards RPG-serie har været populært hos mange, men deres seneste udgivelse har fået en del kritik for blandt andet dens Auction House, og den mangel på belønning man føler, når man så endelig finder noget godt i spillet.

Path of Exile holder sig til et system, der minder mere om Diablo 2, hvor man selv skal ud og lede efter nyt udstyr. Der er også en større frihed til at tilpasse sin karakter, end der er i det nye Diablo spil, og man skaber næsten unikke karakterer i Path of Exile. Spillet fra Grinding Gear Games er generelt sværere end Diablo 3 (om end ikke nær så flot at se på), og fans af genren og de tidligere Diablo spil kommer til at nyde oplevelsen.

Den kan helt klart anbefales til dem, der gerne vil spille noget, der minder mere om de gamle RPG'er. Path of Exile er kommet ind i de samme rækker som Torchlight 2, og er helt klart en kandidat til at give Blizzard konkurrence.

Se også: FIFA 14 Ultimate Team - tips, tricks og taktikker

Path of Exile virker generelt som et gennemtænkt spil, men det har alligevel sine mangler. Når alt kommer til alt, så er spillet gratis, og er blevet lavet af et meget lille firma. De visuelle indtryk er ikke specielt imponerende, og man savner noget flot at kigge på. Her kunne cinematics være en hjælp, men de undgår al brug heraf, og man får sine informationer gennem samtaler med karaktererne.

Der er flere elementer i spillet, der kan virke forvirrende i starten, og spillere kommer til at søge efter information på nettet, der nemt kunne forklares i løbet af spillet. Sværhedsgraden understreges også af den syvende karakter, der først bliver tilgængelig, efter man har gennemført spillet på normal. The Scion er nemlig en hybrid af alle tre egenskaber; Intelligence, Dexterity og Strength. Indholdsmæssigt er der indtil videre kun tre akter, og man kunne godt savne en udvidelse.

Selvom Path of Exile ikke er særlig flot, og mangler en smule indhold, så er den alligevel utrolig gennemtænkt og underholdende. Den fortjener et solidt 7-tal, der kun kan bliver højere med tiden, når de begynder at udvide spillet.

Path of Exile er lavet af fans til fans, og kan findes gratis på Steam.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere