Tilfredsstil dit nye spil seksuelt

Det bizarre sanseeksperiment, Luxuria Superbia, er ude i dag

Skal din iPad nyde dine kærtegnende fingre i spillet? (Foto: Tale of tales)
Skal din iPad nyde dine kærtegnende fingre i spillet? (Foto: Tale of tales)

Tale of Tales, den eksperimenterende belgiske udvikler bag The Path, The Graveyard og Bientöt l'été har udgivet sin seneste kuriositet Luxuria Superbia til PC, Mac, Linux, iPad, Android tablets og Ouya i dag.

Den syrede forestilling ser sådan her ud

Computer-versionen koster normalt 6.99 dollars, men er på introduktions-udsalg til 4.99 dollars. Et lignende tilbud gør sig gældende for mobil- og Ouya-versionerne, som normalt koster 4.99 dollars, men nu kan fås for 2.99 dollars.

Spillet er beskrevet af udvikleren som 'en musisk rejse fra det sanselige til det spirituelle,'. Luxuria Superbia er en metaforisk interaktiv forestilling, hvor du skal prøve at tilfredsstille spillet seksuelt.

Spillet bevæger sig fra sine provokerende, frække undertoner til mere abstrakte former for skønhed bakket op af Bientôt l'été-komponisten Walter Hus' soundtrack. Luxuria Superbia lover at 'udvide sig gradvist til det åndelige og euforiske'.

Se også video: Call of Duty: Ghost er ikke så originalt igen

- Vi føler at skønhed er en af de vigtigste ting at opleve i det menneskelige liv. Den glæde, skønhed giver os, gør os til bedre og stærkere mennesker. Og denne glæde kan findes både i det sensuelle og det spirituelle., sagde udvikleren ved udgivelsen af spillet.

Se også: Britisk fængselsspil storsælger

- Vi bruger musik som en følelsesmæssig reference i vores arbejde, tilføjede Tale of Tales.

- Vi prøver at matche effekten af musikken, det visuelle og din interaktion for at opnå en større harmoni af dine sanser.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere