Første test af de nye PS4-spil

Vi har spillet de nogle af lanceringsspillene til Playstation 4. Læs førstehåndsindtrykkene her

Killzone er en grafisk flot sci-fi shooter til PS4.
Killzone er en grafisk flot sci-fi shooter til PS4.

Her kommer en meget dugfrisk (vi kan stadig smage roastbeef-sandwichen fra pressemødet) rapport fra kanten af Playstation-land. Nordisk Film, der distribuerer Playstation i Norden, inviterede i dag til den første officielle PS4-pressemøde, hvor de fremmødte spiljournalister, udover at spise sandwich, fik lov at prøve en række af de spil, der udkommer samtidig med PlayStation 4.

Ud over nedenstående spil var der også fremvisning af Assassin's Creed IV: Black Flag, Blacklight Retribution og FIFA 14, men da de umiddelbart minder meget om versionerne på de andre platforme (grafikken undtaget, som er noget flottere), så går vi ikke i detaljer med dem her.

Killzone Shadowfall
Den vel nok mest hypede PlayStation 4-lanceringstitel, i hvert fald hvis man undtager krydsplatformsspillene såsom Assassin's Creed 4 og FIFA 14.

Shadowfall er grundlæggende mere Killzone; der er tale om samme tætpakkede, hæsblæsende skydespiloplevelse i henhold til den moderne Call of Duty-formular. Fart over feltet, men også ganske lidt frihed til at tackle situationerne, som man selv mener bedst.

Positivt var at sige, at spillet er flot, især spillets modeller og nære omgivelser tager sig godt ud, mens distancerede bygninger og træer måske er lige lovligt firkantede.

Se også: Vi tester DriveClub, War Thunder og Knack til PS4

Teksturer veksler fra detaljerede til simple, så visse steder tænker man, at der mangler lidt polering. Et af konsolstandarder flot skydespil, der tegner sig, men ikke noget der vipper pc-giganter såsom Crysis 3, Metro: Last Light eller Battlefield 4 af pinden.

Til gengæld imponerer terrænet, der langt hen af vejen kan destrueres. Vægge kan skydes i smadder og ruder sprækker dynamisk, når penetreret af en kugle.

Det gør mand-til-mand-kampene rigtig spændende, da man eksempelvis kan flankere til et andet rum og så overraske dem ved at brage gennem væggen. Det gav anledning til en række hæsblæsende ildkampe, hvor isolering, træ og beton stod i ét, samtidig med man forsøgte at sende bly i maven på fjenden.

Banedesignet i demoen var lidt forvirrende, og den efterfølgende helikopter-sekvens, der som udgangspunkt kører på skinner, og hvor man er begrænset til simple interaktioner, fattig sammenlignet de seneste Call of Duty-spil, men overordnet tegner sig en ganske habil first-person-shooter, der givet vil være manges foretrukne debutspil på PlayStation 4.

Octodad
Octodad er en sær, men ganske charmerende titel. I den bane, vi spillede, er blækspruttefar for sent på den til sin datters bryllup.

... og da blækspruttefar har mere end almindeligt svært ved at bevæge sig, bliver den en vanskelig og morsom affære at nå frem i tide.

Spillet er bygget op rum for rum, hvor Octodad i hvert må løse en opgave for at komme videre. I starten er det noget så banalt (men absolut ikke nemt) som at åbne en dør, mens det til sidst gjaldt om at sætte ringen på datterens hånd. Gåderne er ligetil, men grundet Octodads vakkelvorne bevægelsesmønstre kræver det nænsom kontrol over PS4-controlleren at få gjort tingene korrekt.

Se også: Guide til AC4: Alle missioner 100 procent løst, inkl. tempel, søfarer og assassin missionerne

I starten var det lidt frustrerende at have så vanskeligt ved at styre Octodad, men straks man indser, at det er meningen med spillet, at det er selve udfordringen, blev det noget mere interessant. Derudover er det ustyrligt morsomt at se al den ravage, man kan nå at få lavet på sin færd. Som arme og ben slynges i alle retninger, kommer man uundgåeligt til at efterlade et ordensmæssigt kaos, og hvem drømmer ikke om kaos i orden?

Playroom
Playroom er en spøjs størrelse. I praksis virker det som en tech-demonstration af selve konsollen, der kombinerer den nye Dualshock 4-controller med PS4 Camera i en såkaldt augmented reality gaming-situation.

Kort fortalt ser du på skærmen dig selv og din makker. Finurlige robotter dukker op, som var de en del af den virkelige verden. Du kan vifte dem væk med hånden, hvilket i vores demonstration var ved at resultere i et fysisk knockout af medspilleren.

Se også: The Wolf Among Us: Episode 1 (PC) – Anmeldelse

Derudover kan du bringe små spil frem, der bliver lagt oven på den virtuelle repræsentation af den rigtige verden. Det kan eksempelvis være et klassisk air hockey-spil (billedet). Hver spiller styrer sin stav med touch-panelet på selve controlleren, men kan også bruge gyroskopet til at twiste banen, dette for at genere modstanderen.

I skrivende stund har vi svært ved at se Playroom som andet end simpelt tidsfordriv, som man kort tjekker ud for derefter at rykke videre til de egentlige spil. Teknologien spiller fint sammen, men brugen var ærligt talt lidt kedelig.

Nu må vi se, det lader til, Sony har store planer for Playroom.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere