Warcraft vil altid koste penge

'Vi lavede ikke spillet til at være free-to-play'

På Blizzcon fortalte Blizzard til Eurogamer at de udelukker free-to-play for World of Warcraft.
På Blizzcon fortalte Blizzard til Eurogamer at de udelukker free-to-play for World of Warcraft.

Blizzard har udelukket at konvertere MMO'et over dem alle, World of Warcraft, til free-to-play-modellen.

Med kombinationen af et spilmarked præget af mange succesfulde free-to-play-spil og WoW's dalende antal spillere, var der spekulationer om hvorvidt, at Blizzard ville bide i det sure æble og annoncere et skift til free-to-play.

Men nøgleudviklere fra franchisen kunne overfor Eurogamer på Blizzcon bekræfte, at det ikke var på tegnebrættet.

- Vi lavede ikke spillet til at være free-to-play, sagde produktionsleder J Allen Brack.

- Vi skulle ændre spillet drastisk for at få det til at fungere som free-to-play. Det er ikke noget, vi overvejer på nuværende tidspunkt.

Se også: Hvordan bruger man optimalt fem 80'' fjernsyn og fem PS3-konsoller

Mens World of Warcraft forbliver et abonnements-baseret spil, er det faktisk delvist free-to-play. De første 20 karakter-niveauer er gratis som del af 'Starter Edition' - en kampagne som blev set som WoW's første skridt i retning af free-to-play.

I weekenden annoncerede Blizzard-overhovedet Mike Morhaime, at WoW havde mistet 100.000 abonnenter i løbet af de sidste tre måneder, hvilket dog stadig efterladet firmaet med en solid spillerbase på 7.6 millioner.

Selvom antallet af abonnenter er faldet løbende i de senere år, forbliver World of Warcraft verdens mest populære abonnements-baserede MMO ni år inde i sin levetid, og Blizzard satser på at holde fast i den succes. De udtalte til Blizzcon, at de investerer flere midler i spillets fortsatte udvikling, end de har gjort tidligere.

Se også: Flashpoint Campaigns: Red Storm – Anmeldelse

- Spillernes respons på det nye indhold har været rigtig positiv, og vi så et øget engagement, der har hjulpet til med at holde et relativt stabilt medlemsskab fra kvartal til kvartal, sagde Morhaime.

- Vi vil blive ved med at investere stort i World of Warcraft for at kunne levere regelmæsigt indhold af høj kvalitet til vores spillere, sagde Morhaime.

- Hvad angår indhold og udvikling, har vi flere ressourcer dedikeret til World of Warcraft end nogensinde før. Så vi forventer at blive ved med at have et langt og lykkeligt liv.

Brack fortalte desuden Eurogamer, at Blizzard håber på, at den nyligt annoncerede udvidelse, Warlords of Draenor, vil hjælpe med at skubbe spillertallet opad, men at udviklerne primært fokuserer på at skabe spændende, nyt indhold, og lader udgiveren om at tage sig af de økonomiske- og forretningsmæssige bekymringer.

Se også: Sådan fungerer tidsrejse

Warlords of Draenor lader, ved hjælp af tidsrejse, spillere genbesøge Draenor i perioden, hvor de oprindelige Warcraft 1-3 spil fandt sted. Ydermere får alle spillere muligheden for at hæve én karakter til karakter-niveau 90 i et forsøg på at opmuntre frafaldne spillere til at komme tilbage på WoW's slagmarker.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere