Warcraft-filmen tager form

Det bliver en historie om mennesker mod orker...

Blizzcon i USA er netop overstået.
Blizzcon i USA er netop overstået.

De første, tidlige detaljer om Warcraft-filmen er sivet (eller hevet?) ud af BlizzCon.

I en panel-session på konventionen i lørdags kunne Blizzard top-folk og film-instruktør Duncan Jones bekræfte, at Warcraft filmen fortæller en historie om orker og mennesker, der henleder tankerne på de første Warcraft-strategispil. Optagelserne begynder næste år, og der sigtes efter en premiere i 2015.

Se også: Et lille kig på PC og Oculus Rift spillet The Forest

Vores viden er begrænset på nuværende tidspunkt, men Jones og Blizzards karismatiske Chris Metzen kunne fortælle, at Anduin Lothar og Durotan optræder i filmen. I spillene var Lothar lederen af Alliance, og kæmpede imod de invaderende orker.

Durotan var den første høvding af Frostwolf-klanen. Filmen vil være en form for skabelsesberetning, der leder op til det Warcraft-univers, vi kender fra de nuværende spil.

Se også: Flashpoint Campaigns: Red Storm – Anmeldelse

I løbet af panel-sessionen fastlog Jones, instruktør af filmene Moon og Source Code samt garvet Warcraft-spiller, at filmen fortæller historien set fra både mennesker og orkers perspektiv.

- Det handler om begge sider, sagde han.

- Det bliver rødt og blåt.

Warcraft-filmen ender med al sandsynlighed på en PG-13 aldergrænse, sagde Jones, men forsikrede publikummet for, at det ikke bliver en børnefilm. I den sammenhæng pointerede han Batman-filmene, som også har en PG-13 aldergrænse, og den famøse scene med Jokeren og blyanten.

Se også: Eurogamer podcast #36 - A wild Thomas appears

Visuelt bliver det en kombination af computergrafik og virkelighed; en stilform beskrevet som 'Avatar møder Game of Thrones'. Jones sammenlignede filmen med Gladiator og kaldte den for 'rå og beskidt'.

Blizzard fremviste også concept art fra filmen, der gav et vink om, hvilke steder fra Warcraft-universet, vi kommer til at se i filmen: Draenor, orkernes hjemsted, den magiske by Dalaran, dværgenes hovedstad Ironforge og Stormwind, hjemstedet for Alliance. Jones antydede, at størstedelen af filmen vil finde sted i 'Eastern Kingdoms'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere