Det første Blood Bowl klarede sig ganske fint på PC for et par år siden - og nu er der sørme en efterfølger klar. Som om dette ikke skulle være nok, så har vi også et par screenshots.
Se vores anmeldelse af det første Blood Bowl
Blood Bowl 2 ser lovende ud. Groteske holdkammerater der tumler ind i hinanden, fyldte stadier med Warhammer-flag så langt øjet rækker plus en hidsig goblin-dommer. Der er i det hele taget nok at holde øje med i dette yderst brutale sports-spil. Plænen kunne dog godt bruge en kærlig hånd.
Se endnu et stemningsfuldt billede fra det nye Blood Bowl her
Den franske udvikler, Cyanide, har benyttet sig af en ny grafikmotor til Blood Bowl 2, hvilket forklarer, hvorfor det hele ser noget flottere ud end forgængeren fra 2010. Animationerne er blevet finpudsede, og der er tilføjet dynamiske kameravinkler for at assistere den nye kommentator-duo og gøre spillet mere levende.
Se også: PlayStation 4 - Den foreløbige dom
Der er også en ny singleplayer-kampagne, der placerer spilleren i rollen som et meget berømt Blood Bowl-hold og disker op med 'originale og yderst unikke kampe'. Man kan yderligere prøve kræfter med en Liga-mode, der giver mulighed for at styre sit eget hold, klub og stadium.
Der vil også være en multiplayer-del at finde på menuen - men præcis hvad den dækker over er stadig en hemmelighed.
Blood Bowl 2 er på vej til PC, men det har p.t. ikke fået nogen udgivelsesdato.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.