Command & Conquer vender tilbage

Alfaderen EA giver serien en chance til

Det minder efterhånden om KungFu is-affæren.
Det minder efterhånden om KungFu is-affæren.

Sidste måned så det sort ud for fans af den ellers sejlivede Command & Conquer-serie, da produktionen af det næste skud på stammen i form af en free-to-play reboot blev nedlagt og udvikleren, Victory Games, lukket.

Se også: Performance analyse af Sony's største PS4 lancerings titler

Men nu har udgiveren EA, med magten til at ødelægge og skabe, sagt, at de vil genoplive projektet med en anden udvikler bag roret.

I en officiel meddelelse omhandlende tilbageførslen af penge, til dem som havde investeret penge i den hedengangne Command & Conquers alpha, fastslår EA, at kunder som købte Command & Conquer Ultimate Collection stadig vil få den beta, som de blev lovet - med den ændring, at det bliver en beta til et spil, der rent faktisk udkommer.

Se også: Her er et vrag af et spil

- Til de af jer, som købte 'The C & C Ultimate Collection': jeres early access til betaen vil stadig blive holdt i hævd, så snart produktionen af spillet begynder under en anden udvikler, erklærede EA i utvetydige termer.

- Vi ser frem til at dele nyheden med jer, når produktionen af titlen genoptages et sted i fremtiden.

Se også: The Room 2 kommer til iPad i næste måned

Ikke længere end to linjer oppe i teksten fra den bid, hvor EA fortæller om en ny udvikler, står følgende:

- Den nuværende version af Command & Conquer er ikke længere i produktion.

Dette insinuerer, at det nye projekt vil være mere omfattende, end at den nye udvikler samler op fra det sted, hvor Victory Games slap. Men betyder det så, at de skal begynde helt forfra? Og mere interessant, vil rebooten stadig være free-to-play?

Angiveligt var det retningsskiftet imod en 'økonomi-baseret, multiplayer-oplevelse', der blev det dobbelte dødsstød for Victory Games og deres ufødte spil, og studiets afskedsbrev lød:

- Vi laver ikke det spil, som i har lyst til at spille.

Vi har henvendt os til EA i et forsøg på at finde ud af, hvad den nuværende status er på serien.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere