Nu er kampen en realitet: Xbox One er kommet

Mens danskerne må vente ind til 2014, fik både USA og dele af Europa ved midnat mulighed for at erhverve Microsofts nye spillekonsol

Emanuel Jumatate fra Chicago er tydeligvis meget glad for sine nye Xbox One. (Foto: Nam Y. Huh/AP)
Emanuel Jumatate fra Chicago er tydeligvis meget glad for sine nye Xbox One. (Foto: Nam Y. Huh/AP)

Så er konsolkrigen officielt i gang. Ved midnat blev der åbnet for salg af Microsofts Xbox One, og dermed melder de sig ind i den direkte duel med PlayStation 4, der kom ud for en uge siden. I første omgang står duellen i Nordamerika, hvor begge konsoller har ramt forhandlerne og dermed spillerne.

Duellen fortsætter herefter i Europa og i Australien, hvor Xbox One får et forspring, da den - med enkelte undtagelser - er ude nu, og PlayStation 4 først kommer om en uge.

Danske spillere er blandt dem, der kommer til at vente længst på den direkte konfrontation. Mens PlayStation 4 lanceres herhjermme på fredag, så kommer Xbox One først i 2014.

Nøjagtigt som ved åbningssalget af PlayStation 4 blev nattens premiere på Xbox One et tilløbsstykke med små og store happenings og lange køer af fans, der gerne ville have fingre i spilkonsollen med det samme.

I London var Leicester Square i dagens anledning omdøbt til Xbox One Square og pakket ind i lysshow og en stribe optrædener.

Den første køber i verden blev Dan Livingstone i New Zealand, der grundet tidsforskydningen var det første sted, der blev åbnet for salget.

Se også: Konsolkrigen skudt i gang med fløjlshandsker

I USA var Microsoft blandt andet værter for et stort arrangement på Best Buy Theater på Times Square. Her som andre steder i landet var køerne begyndt at vokse i adskillige timer, før spilkonsollen blev tilgængelig. Flere steder i frostgrader.

I Danmark må man vente til 2014 på et eksemplar, men så stor tålmodighed er det ikke alle der har, og de må så en tur til eksempelvis Tyskland for at få fingre i en. Nogle af de mest dedikerede Xbox-fans sidder lige nu i en bus med kurs mod netop Tyskland for at blive blandt de første danske ejere med den nye konsol. Turen, der blev arrangeret af Pixel.tv og Xboxlife.dk, kan følges med live-opdateringer her.



En bus med dedikerede Xbox One-fans - blandt dem Oliver Bjerrehuus - er på vej til Tyskland for at blive blandt de første danske ejere af den nye konsol fra Microsoft.





1 af 6 Det britiske band Plan B optræder i forbindelse med lanceringsfesten for Xbox One i London. (Foto: Jeff Moore/AP)
2 af 6 
3 af 6 
4 af 6 Statister klædt ud som zombier blev sluppet løs på Times Square for at markere, at 'Dead Rising 3' kommer samtidig med den nye Xbox One. (Foto: Jason DeCrow/AP)
5 af 6 Hanoi Delosangeles blev den første Xbox One-ejer i New York. (Foto: Craig Ruttle/AP)
6 af 6 Emanuel Jumatate fra Chicago er tydeligvis meget glad for sine nye Xbox One. (Foto: Nam Y. Huh/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere