Gamere forærer spiludvikler 180 millioner

Men der er stadig plads til mere i Chris Roberts' bundløse pung

Star Citizen er - selvom det ikke er udkommet - meget populært. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Star Citizen er - selvom det ikke er udkommet - meget populært. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Det crowdfundede spil om kamp, handel og diplomati i rummet - Star Citizen - har nu spurtet forbi 30 dollars-millioners-mærket.

Se også: Vi har opdateret Hearthstone guiden med klasser

Tilbage i juni kunne udvikleren Chris Roberts stolt fortælle omverdenen, at spillet havde indkasseret 10 millioner dollars, hvilket sikrede Star Citizen pladsen som det mest crowd-fundede projekt nogensinde.

- Endnu én bider i støvet!, skrev Roberts på spillets hjemmeside Roberts Space Industries. Med 30 dollars millioner i kassen, er der nu blevet lukket op for 'Origin 890 Jump'-rumskibet.

De folk, der har investeret i spillet, fik i en afstemning lov til at bestemme, hvilken 'rumskibs-rolle', der skal tilføjes i spillet, når næste mål på 32 millioner dollars indfries. Det blev skibet af 'bjærgnings'-typen, der løb afsted med sejren.

Se traileren fra det mega ambitiøse Star Citizen her

Hvis man påtager sig rollen som kaptajn på sådan et skib, kommer dagen til at byde på udforskning af rummet i jagten på forladte rumskibe og andre skjulte skatte.

Der er allerede en ny afstemning undervejs, der afgør udfaldet, hvis spillet opnår 33 millioner dollars.

Roberst afsluttede med følgende ord:

- Mange tak for at gøre alt det her muligt. Lad os sammen sikre, at ingen nogensinde glemmer, at når udgiverne ikke gad spendere så meget som en krone på et AAA-spil, tog rigtige gamere opgaven på sig, og løftede den langt over, hvad nogen syntes muligt, og gjorde Star Citizen til en realitet.

Se også: PS4 spilanmeldelse Resogun – voxler med opgaven

På trods af de gyldne fraser fristes man efterhånden til at spørge, om Chris Roberts ikke burde snøre pengesækken, og vende sin opmærksomhed og kreative energi mod at få færdiggjort sin langstrakte odyssé.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere