PlayStation 4 revet væk

Hvis du ikke forlængst har bestilt en, så kræver drømmen om at få et eksemplar på lanceringsdagen formentligt en sovepose, en kande kaffe og god tid

Alt håb om at få fingre i den nye PlayStation 4 er ikke ude. Dog kræver det formentligt
Alt håb om at få fingre i den nye PlayStation 4 er ikke ude. Dog kræver det formentligt

Når PlayStation 4 fredag slippes løs i Europa, herunder i Danmark, så kan det blive en betragtelig udfordring at få fingre i et eksemplar. Antallet af forudbestillinger er så stort, at der bliver kamp om de eksemplarer, som butikkerne har valgt at holde tilbage til det egentlige butikssalg.

- Efterspørgslen har været enorm, konstaterer Elgigantens entertainment-chef Roger Rasmussen.

Her har man sat 1300 eksemplarer til salg, fordelt over 29 butikker, og de vil blive solgt efter først-til-mølle-princippet. Forventningen er, at der ret hurtigt bliver udsolgt. Derfor lød opfordringen allerede mandag, at man bør komme i god tid. Torsdag formiddag havde Elgiganten noteret sig de første kunder, der havde stillet sig i kø frem til mod butiksåbningen fredag kl. 10.

Straks man får den nye controller - DualShock 4 - i hånden, så kan man mærke, at Sony har været i gang med at optimere på en succes. Og det er de sluppet ganske godt fra. (Foto: Jae C. Hong/AP) Vagthund Test af PS4: Evolution frem for revolution

Hvor mange konsoller, der er sendt ud på det danske marked til fredagens lancering holder PlayStation Danmark for sig selv, men man har distribueret alt tilgængeligt ud til forhandlerne.

- Hvordan butikkerne vælger at fordele deres PlayStation 4 i forhold til forudbestillinger og egentligt salg på lanceringsdatoen ved vi ikke, men vi kan i hvert fald sige, at alle konsoller i Danmark er røget ud til butikkerne, siger Mette Bergholt Buhl, der er marketingchef i PlayStation Danmark.

Det betyder også, at når de er solgt, så må man væbne sig med tålmodighed, hvis man skal have en PS4.

- Vi regner med, at der kommer en ny sending inden jul, men om det er nok til at imødekomme efterspørgslen ved jeg ikke. Vi arbejder på at få så mange konsoller til Danmark som overhovedet muligt.

Hos Elgiganten lyder vurderingen, at man formentligt først vil være på omgangshøjde med efterspørgslen, når man når ind i 2014.

- De indikationer vi har fået, tyder på, at tilgangen på PS4-konsoller først vil være på niveau med efterspørgslen i markedet omkring midten af første kvartal 2014, siger Roger Rasmussen.

Se også: Tre spil du skal have til PS4

Selvom det er PlayStation 4, der render med hele opmærksomheden, så er der fortsat stor interesse for forgængeren, PlayStation 3. Den står der allerede over 400.000 eksemplarer af rundt om i de danske hjem, og der kommer flere til.

- Den lever i bedste velgående, men er måske også interessant for en anden målgruppe end dem, der står på spring for at købe en PlayStation 4, siger Mette Bergholt Buhl til Ekstra Bladet.

Se også: Her er designerens dom over PS4

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere