Xbox vil ikke høre bandeord

Står det til det nye Kinect-system i Xbox One, er det slut med at bande foran hjemmealteret

Det nye Kinect straffer dig, hvis du ikke taler ordentlig. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Det nye Kinect straffer dig, hvis du ikke taler ordentlig. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Du kan ikke kalde dig selv for en rigtig gamer, før du har rystet hele bygningen med et godt, gammeldags vredesudbrud.

Du er lige ved at være i mål, sejren er indenfor dine blege gamer-armes rækkevidde og ... hvad?! Internet-forbindelsen er afbrudt?

Den rationelle side af dig burde komme med et beskedent 'hmpf', mens du med lillefingeren hejst tager et sip af din the.

Se også: Vi tester PS4 versionen af Battlefield 4

Men sådan er det de færreste af os, der reagerer. Jeg sidder ofte og hamrer i skrivebordet, så skærmen mister forbindelse, slynger om mig med eder og forbandelser, så naboerne tror, at jeg er ved at tage livet af min kæreste, og læner mig på mange måder op af det mindst flatterende idol i form af et vist germansk barn.

Se også: Sex-scene kostede spilfirma 60 millioner dollars

Men med den nye Kinect 2.0 i spil med NBA 2k14 skal du vare din tunge, ellers bliver du straffet. Udover at være en imponerende fremtids-gadget, har du åbenbart også scoret en ny elektronisk mor, der henleder tankerne på den sprogregulerende V-chip Cartman må døje med i South Park: The Movie.

Se videoen der giver youtube-brugeren 'randomfrankp' en lille lærestreg med på vejen

0 kommentarer
Vis kommentarer