Alien-mareridtet fortsætter

Skærmbilleder lækket fra det kommende 'Alien Isolation'

Udviklerne er ligeså dårlige til at holde kortene tæt til kroppen, som mennesker er til at holde Aliens i fangenskab. (Foto: PR)
Udviklerne er ligeså dårlige til at holde kortene tæt til kroppen, som mennesker er til at holde Aliens i fangenskab. (Foto: PR)

Som den ætsende syre fra et ekstraterrestrielt mundtøj, fortsætter lækagerne fra det kommende spil 'Alien Isolation.' Først drejede det sig om artwork, nu er det skærmbilleder.

Der dukkede fire billeder op på Twitter i løbet af natten.

Eurogamer har været i stand til at bekræfte, at det i sandhed er billeder fra Creative Assemblys nye Alien-spil, som angiveligt skulle omhandle Amanda Ripley, der er datter til den famøse Alien-'heltinde' Ellen Ripley, som blev gjort berømt af skuespillerinden Sigourney Weaver.

Læs også: Hardwaretest af et vilde, hvide hovedtelefoner

Billederne viser interiøret af, hvad der ligner et menneskeligt rumskib eller rumbase samt den ikoniske bevægelses-sensor fra filmene.

En Kotaku-artikel fra oktober hævder, at det er et førstepersons-skydespil, der kombinerer snigen og skrækelementer for at opnå noget, der minder om Dishonored og Bioshock.

Twentieth Century Fox har for nylig registreret varemærket 'Alien Isolation', så noget rører på sig i mørket.

Læs også: Command – efterfølgeren til legendariske Harpoon?

Isolation ser ud til at sætte kurs mod en nuværende- og næstegenerations-konsol-udgivelse (formodentlig også til PC) på et tidspunkt næste år.

Sega afslog at kommentere på det seneste læk, da de blev kontaktet af Eurogamer.

0 kommentarer
Vis kommentarer