Læs her om Skylanders er pengene værd

Skylanders SWAP Force - er det magisk leg eller årlig pengemaskine? Få svaret her

Sidste års Giants indførte større figurer, men i år er fokus på kombinationen af flere forskellige stykker legetøj. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Sidste års Giants indførte større figurer, men i år er fokus på kombinationen af flere forskellige stykker legetøj. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Skylanders-serien skal nok til at skynde sig at malke produktet, mens folk stadig interesser sig for den spøjse kombination af legetøj og videospil. Det er nemlig let at forudse, hvordan Skylanders kan ende som Call of Duty, der pt. fremstår som en serie uden anden mission end at producere et årligt udspil til julesalget.

Skylanders SWAP Force er stadig en underholdende oplevelse, men manglen på nye idéer begynder at tære på formularen.

Skylanders er et simpelt actionspil, hvor man placerer små legetøjsfigurer på den såkaldte Portal of Power, der er koblet til konsollen med et USB-kabel. Når figurerne placeres på portalen, dukker de på magisk vis frem i spillet. Det er en sjov detalje, og de første par gange er det temmelig fantastisk at lege med figurerne.

Læs flere anmeldelser af populære børnespil her

Efter kort tid fortager gimmick-effekten sig dog, og i stedet begynder man at ønske sig en lidt lettere metode til at skifte mellem de enkelte figurer. Hver fysisk figur rummer dog figurens erfaringspoint og evner, hvilket gør, at man kan tage sin figur med sig, når man besøger en ven.

Sidste års Giants indførte større figurer, men i år er fokus på kombinationen af flere forskellige stykker legetøj. Hver Skylander kan deles i to, og de to dele kan så kombineres mellem de enkelte figurer.

Med til spillet følger den obligatoriske Portal of Power, hvorpå man stiller sine Skylanders, og med sig får man også to af de i alt 16 nye SWAP Force-figurer. I alt giver det 256 kombinationsmuligheder, der alle har indflydelse på spiloplevelsen.

Idéen er rigtig god og er på mange måder en naturlig udvikling af serien. Problemet er bare, at kombinationsmulighederne aldrig rigtig har betydning for spillets gameplay. Det er dog sjovt at kombinere de enkelte figurer, så man udnytter deres forskellige evner og unikke kendetegn, og det giver hele samler-aspektet ved Skylanders-serien en hent ny dimension.

Læs også: Vores dom over Disney Infinity

Som den pengemaskine Skylanders også er, er der naturligvis masser af låste døre, der kun kan åbnes med den korrekte kombination af SWAP Force-figurer. Man er ikke tvunget til at åbne dørene og kan sagtens gennemføre spillet uden, men der skal spenderes nogle seriøse midler på legetøjsfigurer, hvis man vil have det hele med.

Heldigvis er der masser af indhold i SWAP Force, der føles som den største og mest komplette udgivelse i serien indtil videre. Med 17 baner, flere bosskampe og utallige hemmelige veje, er der mange timers underholdning gemt i spillet.

Læs også: Fra sofakartoffel til racerkører i 24-timers løbet på Le Mans

Skylanders SWAP Force er en underlig størrelse. Manglen på substantielle nye idéer, giver indtrykket af en spilserie, der har toppet og er på vej ned af bakke. På den anden side er de nye tilføjelser fornuftige, og selve spillet fyldt med solidt indhold og en fornøjelig fortælling.

Skylanders SWAP Force føles lidt som en udgivelse på autopilot, men håndværket er stadig utrolig solidt.

Som børneunderholdning kommer kun ganske få spil i nærheden af Skylanders-serien i kvalitet og dybde, og som legetøj er de nye figurer sjove og flot designede.

0 kommentarer
Vis kommentarer