Ny Steam-konsol bliver svær at opgradere

Alienware vil dog ikke 'forhindre' folk i at ændre på konsollen

Men det bliver heller ikke 'let'. (Foto fra Eurogamer.dk)
Men det bliver heller ikke 'let'. (Foto fra Eurogamer.dk)

PC-producenten Alienware har tydeliggjort en tidligere udmelding om, at sin kommende Steam Machine ikke kan opgraderes af brugere.

Ejere vil ikke være forhindret i at 'modde' konsollen, har firmaet nu forklaret, men det bliver ikke en let process at lave hardware-udskiftninger.

- At gøre kunder i stand til at opgradere komponenter har altid været en kerneværdi for Alienware siden firmaet blev grundlagt, og det forbliver sandt i dag, forklarede Alienware-chef Frank Azor til Eurogamer i en udtalelse i dag.

Læs også: Prøv at bytte køn med ny virtual reality – advarsel: nøgne damer og mænd

Alienwares Steam Machine, annonceret til CES, er designet til at levere en storslået gaming-oplevelse i din stue, og vi vil gøre kunder i stand til at opgradere komponenter.

Taget i betragtning af, at vi bevidst designede vores Steam Machine til at være mindre end den sidste generation af konsoller, vil det ikke være ligeså nemt at opgradere de indre komponenter sammenlignet med andre platforme, som for eksempel Alienware X51, men vi forhindrer ikke nogen i at gøre det.

Azors kommentarer har en lidt anden tone end hans tidligere udtalelse tidligere på ugen, hvor han hævdede, at på Alienwares Steam Machine 'bliver der ingen mulighed for brugertilpasning, du kan i realiteten ikke opdatere den.'

Læs også: Blizzard åbner portene for Europa

Azor fastholder dog stadig en del af sin tidligere kommentar, hvor han påpeger, at brugere der er interesserede i at lave mere omfattende ændringer på deres hardware, vil være bedre stillede ved at købe en af firmaets mere konventionelle modeller.

- Hvis en kunde er interesseret i at ændre og opgradere sin maskine ofte, foreslår vi Alienware X51, sagde han.

- At gøre opgradering let var et af de vigtigste design-punkter til X51. Den har funktioner som én-skrue adgang til alle indre komponenter og let-at-fjerne ODD, HDD, grafikkort, etc.

- Vi føler, at vi har mange muligheder for kunder baseret på deres individuelle behov. Hvis en gamer gerne vil have frihed til at opgradere, har vi X51. Hvis de foretrækker en mindre, mere konsol-agtig løsning, tilbyder vi Alienwares Steam Machine.

Læs også: Tzolk'in: The Mayan Calendar – Brætspilanmeldelse

Det forventes, at en Steam Machine kommer til at koste nogenlunde det samme som en konsol fra den nye generation, og at der støder nye konsoller med nyt hardware til hvert år.

0 kommentarer
Vis kommentarer