Udvikler: 'InFamous: Second Son' skal sætte ny standard

Du kan godt skrue op for forventningerne til 'Infamous: Second Son', lover udviklerne bag

Sucker Punch Productions lægger ikke skjul på, at man har ambition at skabe et spil, der for alvor udnytter muligheden i den nye PlayStation 4, og dermed skruer de yderligere op for forventningerne til 'Infamous: Second Son'. (Foto: Sony Computer Entertainment)
Sucker Punch Productions lægger ikke skjul på, at man har ambition at skabe et spil, der for alvor udnytter muligheden i den nye PlayStation 4, og dermed skruer de yderligere op for forventningerne til 'Infamous: Second Son'. (Foto: Sony Computer Entertainment)

Et af de mest ventede spil i 2014 er 'Infamous: Second Son' og skal man tro udviklerne bag, Sucker Punch Productions, så er der god grund til at skrue op for forventningerne.

- Vi ønsker at genskabe en detaljegrad, der ikke tidligere er set ved at udnytte den fantastiske hastighed, processerkraft og høje opløsning i PS4, skriver Horia Dociu, der er Art Director hos Sucker Punch i et blogindlæg.

Det kommer blandt andet til udtryk i en digital udgave af Seattle, som også er udviklernes hjemmebane, og dermed noget ganske særligt.

- Vi kunne ikke bare bygge en falsk by med en falsk Space Needle...

Fokus har været langt ned i detaljen, hvor grafikerne har arbejdet med alt fra regndråber og små vandpytter mellem brosten til lysreflektioner fra solen.

- Vi har udfordret vores hold til at skabe alle de mindste detaljer i atmosfæren, arkitekturen og vejret i Seattle, forklarer han endvidere og peger på arbejde med alt fra personer, bybilleder og interaktion i forhold til miljøet.

Få et indblik i, hvordan udviklerne er gået til opgaven og hvilke tanker de har gjort sig i tv-klippet over artiklen.

'Infamous: Second Son' er seneste kapitel i 'Infamous'-serien, der blev indledt i 2009. Spillet er sat i en åben verden, hvor hovedpersonen er den 24-årige graffiti-maler Delsin Rowe, der finder ud af, at han besidder evnen til at kanalisere superkræfter. Han bliver herefter blandet ind i kampen mod Department of Unified Protection, der betegner Rowe og hans ligesindede som bioterrorister.

Der er denne gang særligt fokus på en parkour-inspireret måde at bevæge sig rundt på, og der er lagt op til at man vil inddrage nogle af de nye features, der fulgte med den nye controller til PlayStation 4, herunder touchpad og den indbyggede højttaler.

'Infamous: Second Son' udkommer 21. marts.

0 kommentarer
Vis kommentarer