Nu har Ouya også lanceret next-gen konsol

Det er ikke kun Microsoft og Sony, der nu kan bryste sig af en ny generation spillekonsol

Ouya vil også være med og sender opdateret version af deres android-baserede minikonsol på markedet. Indvendigt er der dog ikke sket det store.
Ouya vil også være med og sender opdateret version af deres android-baserede minikonsol på markedet. Indvendigt er der dog ikke sket det store.

I efteråret lancerede Sony deres nye PlayStation og Microsoft den nye generation af Xbox. Nu har den lille Android-baserede spillekonsol Ouya også meldt sig på banen med en opdateret spillekonsol.

I forhold til forgængeren er der være tale om dobbelt stor harddisk, bedre kontroller og langt bedre Wi-Fi-forbindelse. Prisen ligger på cirka 900 kroner, så den er fortsat væsentligt billigere end de mere hypede rivaler. Til gengæld er der så heller ikke tale om en konsol med motorkraft, der kommer i nærheden af PlayStation og Xbox.

Processor-mæssigt er der ingen opgraderinger i forhold til forgængeren, og dermed begynder den også at blive væsentligt udfordret af andre Android-baserede spillekonsoller, herunder blandt andet M.O.J.O, der dog prismæssigt også koster dobbelt så meget.

Yderligere markant konkurrence lurer i horisonten, når Amazon efter planen sender deres egenudviklet Androidbaseret spillekonsol på markedet i løbet af 2014. Ambitionen er at lave markedets bedste, men til en pris på maksimalt 1500 kroner.

0 kommentarer
Vis kommentarer