Xbox har brudt den kinesiske mur

Microsoft har fundet et hul ind til det kinesiske marked, hvor spillekonsoller ellers er forbudt

Microsoft har nu fundet en vej for Xbox One ind på det lukrative, kinesiske marked. (Foto: AP)
Microsoft har nu fundet en vej for Xbox One ind på det lukrative, kinesiske marked. (Foto: AP)

Det er ikke kun danskerne, der langt om længe får adgang til den nye Xbox One fra Microsoft. Kineserne gør også.

Se også: Xbox One endelig på vej til Danmark

Microsoft har således fundet en vej ind på det kinesiske marked, hvor udenlandske spillekonsoller er forbudt. Vejen til de kinesiske hjem går gennem BesTV New Media, der er del af Shanghai Media Group og dermed ejet af den kinesiske stat.

Se også: Femårig hacker Xbox Live

Microsoft og BesTV har sammen skabt E-Home Entertainment, der skal bringe Xbox One ud til kineserne. Det fælles selskab var blandt de første nyskabelser i forbindelse med etableringen af en frihandelszone i Shanghai sidste efterår.

Spillekonsoller har været forbudt i Kina siden 2000 med en kortvarig dispensation for PlayStation 2 tilbage i 2004.

Se også: Sony halser efter efterspørgslen på PlayStation 4

Microsoft har ikke villet sætte tal på, hvad adgangen til kinesiske marked kan betyde for bundlinien, men så længe store konkurrenter som Sony og Nintendo står på den anden side af den kinesiske mur, så kan det vise sig at blive en ualmindeligt lukrativ aftale.

Det anslåes at spilmarkedet i Kina, hvilket primært har handlet om pc-spil, omsatte for hvad der svarer til 70 milliarder danske kroner sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer