Nintendo på knæ efter homokritik

Det japanske spilselskab i modvind på grund af manglende, homoseksuelle relationer i sim-spil

Tomodachi Life skulle være et sjovt og underholdende spejl på virkeligheden, men beslutningen om at udelade muligheden for homoseskuelle relationer er ikke faldet i god jord. (Foto: AP)
Tomodachi Life skulle være et sjovt og underholdende spejl på virkeligheden, men beslutningen om at udelade muligheden for homoseskuelle relationer er ikke faldet i god jord. (Foto: AP)

Der er sat en dør på klem for homoseksuelle relationer i fremtidige sim-udgivelser fra Nintendo. Det er i hvert fald budskabet fra spilselskabet efter at det i sidste uge blev ramt af et protester fra homoseksuelle Nintendo-fans, der var skuffede over at det ikke var en mulighed i sim-spillet Tomodachi Life, der rammer Europa i næste måned.

I spidsen for en af de mest markante protestkampagner var 23-årige Tye Marini, en amerikansk homoseksuel fra Arizona og stor Nintendo-fan.

Se også: Nintendo afviser bøssebryllupper

Han var så skuffet over, at han ikke kunne tage sin homoseksualitet med over i spillet, at han valgt at starte en kampagnen ' Miiquality' for at få det ændret.

I 'Tomodachi Life' er det meningen at spillerne skaber deres personlige figurer (Mii'er), der kan interagere med hinanden - både venskabligt og familiemæssigt.

- Jeg vil gerne kunne gifte mig med min kærestes Mii-figur, men det kan jeg ikke, forklarede Tye Marini til nyhedsbureauet AP.

Hans utilfredshed gik viralt og nåede tilsyneladende også til Japan.

- Vi vil gerne undskylde for at have skuffet så mange mennesker ved ikke at inkludere homoseksuelle relationer i Tomodachi Life. Desværre er det ikke muligt for os at ændre i spillets design, og en så markant ændring kan heller ikke opnåes i en efterfølgende opdatering, lyder det fra Nintendo, der dog lover at være 'mere inkluderende og bedre til at repræsentere alle spillere' i eventuelle, fremtidige Tomodachi-udgivelser.

Se også: Mario bløder

0 kommentarer
Vis kommentarer