2,4 milliarder timers eSport i 2013

I 2013 blev der set hele 2,4 milliarder timers online-kampe

eSport er mere populært end nogensinde før. (Foto fra Eurogamer.dk)
eSport er mere populært end nogensinde før. (Foto fra Eurogamer.dk)

For omkring en måned siden kunne Eurogamer fortælle om Kinas kommende gaming-forlystelsespark, der til den nette sum af 15 mia. kr., skulle hjælpe med at bane vej for eSporten som et professionelt sportsgren. Der er dog intet der tyder på at den elektroniske sportsverden har brug for særlig meget hjælp, da nye tal viser at folk tilsyneladende ikke kan få nok af se med hjemme i stuerne.

Læs også: 12-årige piger stikker kammerat 19 gange, skyder skylden på Slender Man

Ifølge en ny rapport fra analysefirmaet IHS Technology, er der således flere mennesker end nogensinde før der følger med i eSportens verden, takket være populære spil, såsom League of Legends og Dota 2. Ifølge rapporten blev der set i omegnen af 2400 mio. timers eSports-videoer i løbet af 2013 - hvilket er næsten er en fordobling af de 1300 mio. timer der blev talt op i 2012. Rapporten forudsiger, at dette tal i 2018 vil være steget til astronomiske 6600 millioner timer, med Kina som den største repræsentant af seere, efterfulgt af USA og Sydkorea.

Læs også: Watch Dogs guide, snydekoder, tips og tricks

IHS senior director Dan Cryan noterer i rapporten, at streamingplatformen Twitch har været en vigtig faktor i denne store tilstrømning af seere, da folk der ser live-streams af eSports-events næsten er tredoblet i 2013 sat overfor året før. IHS forudsiger også, at eSports-platformen, i 2018 vil være 300 millioner dollar værd, i årlige globale reklameindtægter.

Læs også: Fuck! Jeg kan høre dem skrabe på døren…

- Mens implementeringen af reklamer i og omkring spil ofte har vist sig at være en vanskelig opgave, så er reklamer i online-video efterhånden hverdagskost, siger Piers Harding-Rolls, direktør hos IHS.

- Denne form for reklame giver spilfirmaer en langt bedre mulighed for at reklamere på en vellykket og meningsfuld måde, og tilbyder disse virksomheder en rute til rentabel- investeringsafkast fra deres eSport initiativer.

Afslutningsvis noterer rapporten, at League of Legends var den mest populære eSportskandidat i 2013, efterfulgt af Dota 2 og Starcraft II.

Hvordan ser billedet ud herhjemme? Følger du med i eSportens verden?

0 kommentarer
Vis kommentarer