Titan - det nye monster-grafikkort til din PC

Det er ultrahypet og præsterer helt vanvittige benchmarktal. Men retfærdiggør GeForce Titan sin ligeså vanvittige pris?

Der var ekstremt meget saft og kraft i sidste års topmodel fra NVIDIA, GeForce GTX 680. Ikke nok med, at de grafiske muligheder langt oversteg de hidtidige kort fra chipproducenten, så var det også en syngende lussing til AMD, når det gjaldt balancegangen mellem ydeevne og stilhed.

Knap 12 måneder efter dette korts udgivelse er firmaet nu klar med storebror, GeForce Titan, som er en forbrugerudgave af NVIDIA's supercomputer-egnede Tesla K20-kort (som koster 24.000 kr., hvis man skulle være interesseret!). Heldigvis er den gode nyhed, at gamerudgaven af Titan koster en brøkdel, uden at man som så mærker nogen større reduktion i ydeevne.

Der er blot den hage, at kortet koster dobbelt så meget som det nuværende GTX 680. Giver det mening at sætte et grafikkort til salg for 7.000 kroner? NVIDIA markedsfører i hvert fald grafikkortet som en luksusvare.

Se resten af benchmark testen HER

Titan er et stykke hardwarearkitektur, der viderefører NVIDIA's Kepler-teknologi. Oprindeligt var dette system udstyret med hhv. 1536 og 384 CUDA-kernekonfigurationer i de modeller, der henvendte sig til high-end- og mobilmarkedet.

Denne GK104-chip, som findes i GTX 680, var egentlig tiltænkt mellemklassecomputerne, men da NVIDIA opdagede at chippen langt overgik noget tilsvarende fra AMD, markedsførte de i stedet GK104 som et topklasseprodukt gennem GTX 680-modellen. De egentlige superchips forblev en del af Tesla-serien, som netop er tiltænkt supercomputerydeevne.

Se også: Elder Scrolls Online: Preview

Denne gang hedder den nye chip GK110, og vi overdriver ikke, når vi beskriver den som et monster. GTX 680 har 1436 CUDA-kerner, mens Titan har 2688. Det er 75% flere. NVIDIA har også valgt GDDR5 RAM og skruet volumenet op fra 2 til 6 GB, alt imens man går fra en 256-bit bus til en på 384-bit.

Transistorantallet er på den baggrund øget fra 3,5 mia. til 7,1 mia. (altså en fordobling!), og antallet er ROPs er gået fra 32 til 48 for bedre at imødekomme 2,5K- og 4K-opløsninger. Alt er større, og som du ved, så er ét hele ofte mere værd end summen af de enkelte dele, når det gælder grafikkort.

Dog er der ét område, hvor NVIDIA faktisk trapper ned i forhold til GTX 680. Frekvensen er sænket fra 1006 MHz til 837 MHz, og den maksimale boost speed er sat til 876 MHz mod 1058 MHz. Det handler om at begrænse varmeudledningen, og derfor må man prioritere.

Analyse: Så hurtig er Samsung Galaxy S4

Benchmark
Inden vi satte kortet i gang, havde vi en mavefornemmelse af at disse nye specifikationer ville resultere i en 30-50% forbedret ydeevne sammenlignet med GTX 680. Det afhænger selvfølgelig af, hvor stresset kortet bliver. Vi satte Titan igennem både ægte og præfabrikerede sessioner for at bedømme, hvor meget GK110-teknologien betyder for den samlede kraft.

Vi brugte et system bestående af en Intel i7 3970X (overclocket til 4,8 GHz) samt 32 GB 1866 MHz DDR3 RAM. Først testede vi spillet med 3DMark 11.

Selv i disse ekstreme tests i 3DMark 11 levede Titan op til al hypen med 48,5% og 46,3% forbedring i forhold til GTX 680. Det var heldigvis som forventet, og vi fulgte op med nogle tests af virkelige spilsessioner for bedre at bedømme kortets evne til at stå igennem tidens nyeste pc-spil. Først var det Metro 2033, som har en indbygget (og berygtet) Frontline-benchmark.

Vi satte alle indstillinger til det maksimale, slog PhysX til, og forsøgte med flere opløsninger. GTX 680 kan kapere de fleste spil med 1080p, så vi valgte at inkludere 2560x1440 og sågar 4K for at se, hvordan kortet spiller sammen med dét.

Se resten af benchmark testen HER

Læs også: Spillet du bliver glad i låget af

Læs også: Gamere i chok: Sex-minispil fjernet

Læs også: Roccat Kone Pure - Hardwareanmeldelse

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere