Spil får fortsættelse efter 11 år

Ubisoft arbejder på et Might and Magic X og viser det frem til PAX East den 22. til 24. marts

Dette logo er alt, hvad vi har at kigge på indtil videre.
Dette logo er alt, hvad vi har at kigge på indtil videre.

Efter snart elleve års hi er Ubisoft parat med et nyt, selvstændigt kapitel i rollespilsserien Might & Magic.

På seriens officielle hjemmeside har Ubisoft klistret et stort X-logo på forsiden med beskeden om, at vi vil høre nærmere til spilmessen PAX East fra den 22. og 24. marts.

Se også: Første teasertrailer for Battlefield 4

Eftersom det seneste Might & Magic var nummer ni i rækken, virker det temmelig sikkert, at der er tale om en fortsættelse til 90'er-serien.

Det seneste spil udkom tilbage i 2002, og i mellemtiden har DS og iOS været de eneste platforme, der har hørt nyt fra serien.

Der følger ikke andre detaljer med end det hentydende logo, så vi må væbne os med et par dages tålmodighed, før Ubisoft fortæller mere om planerne for Might & Magic.

Se også: Monster Hunter 3 Ultimate - Anmeldelse

Serien begyndte sine dage i 1986 som hardcore rollespil til Mac og siden den grå Nintendo NES.

Seriens højdepunkt kom dog først i midt-90'erne, hvor det under 3DO-firmaets vinger fik stablet flere glimrende afsnit på benene som pendanter til Ultima.

Se også: Microsoft Xbox site hacket

Da 3DO gik konkurs, købte Ubisoft rettighederne for et millionbeløb og genstartede serien med meget få ligheder med den gamle serie.

Der kom endda afstikker i form Dark Messiah of Might & Magic til Xbox 360 og pc.

Læs også: Spillet du bliver glad i låget af

Læs også: Gamere i chok: Sex-minispil fjernet

Læs også: Roccat Kone Pure - Hardwareanmeldelse

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere