Spillet du bliver glad i låget af

Vi anmelder det fabelagtige Bit.Trip Runner2 til PC

Ikke alle computerspil behøver at være brune og kedelige.
Ikke alle computerspil behøver at være brune og kedelige.

Det er ikke helt let at definere, hvad der gør retrospil så appellerende.

Et eller andet sted sidder vi tosser over de 30 jo i bund og grund og længes efter vores tabte barndom, og hvert eneste chiptune-blip og grove pixel fremkalder minder om dengang livet var lettere, spillene var sværere og man havde uendelig tid til at spille dem med vennerne rundt omkring i de mørke kældre, for det var altid solskin i fordums dage, og man ville aldrig ud i det.

Hvis det bare var det, der gjorde det, ville retrospillene nok leve i en meget mindre niche, end de gør.

Men de er jo decideret populære. Super Meat Boy, Fez, Dustforce, Binding of Isaac, Minecraft, FTL, Hotline Miami og vange andre har vist, at retroæstetikken er relevant i nutiden.

Gaijin Games er også et af de firmaer, der har taget stilen til sig, og deres serie af Bit.Trip-spil har været en fast bestanddel af retrobølgen.

Deres produkter har været overbevisende, men det føltes som om, at de arbejdede hen mod at ramme deres helt egen stil, frem for at lege med den pixelfetichisme, der har karakteriseret retrobølgen.

Moderne stil med rødder i fortiden
Denne gang har de valgt en moderne grafisk og musikalsk stil med rødder i fortiden, og med Bit.Trip Runner 2, hvis fulde navn er BIT.TRIP Presents ... Runner2: Future Legend of Rhythm Alien, har Gaijin svunget battet og ramt bolden lige i synet, så det synger.

Med andre ord er Commander Video er tilbage i en af årets største overraskelser hidtil.

Se også: Skiferie på Hoth

Runner2, som spillet gerne vil kaldes, er en fornøjelse at spille. Du bliver glad i låget af det.

Jeg blev selv så meget oppe at køre, at jeg var nødt til at skrive en mail til udviklerne om det, for de fortjener et klap på skulderen for det her. 'Alle spil behøver ikke at være brune!, skriver spillet selv til dig i en af de kommentarer, det af og til begaver dig med på loadingskærmene, og det fortsætter med "Glem aldrig at danse".

Disse to ting er meget centrale i spillet, der er en eksplosion af farver og eminent musik, som du bogstavelig talt skal danse med til.

I rollen som Commander Video skal du løbe gennem en række baner, som ses fra siden i 2D-perspektiv, men selve grafikken er i smukt udført 3D.

Da spillet er en endless runner, kan du ikke stoppe vores energiske helt, men skal i stedet fokusere på at undgå forhindringer, fjender og masser af andre ting på banerne.

På din vej skal du samle guldbarrer, powerups og skattekister, og målet er at gennemføre banerne perfekt ved at snuppe alle de gode ting undervejs, uden at dumme dig eller ramle ind i noget.

Klarer du en bane perfekt, hopper Commander Video op i en kanon, og du skal skyde til måls med ham for at få bonuspoint. Ja, Runner2 er på alle måder et computerspil i den reneste forstand, og det er tydeligvis pavestolt af det.

Særlig oplevelse
Hvad er det så, der gør spillet så godt? Man skulle jo grundlæggende det samme i det første spil, men Runner2 er bare gennemsyret af en helt utrolig glæde, og Gaijin har formået at introducere en lang række ting, der gør oplevelsen til noget særligt.

På din vej gennem spillet lærer du gradvist og effektivt at bruge en række nye objekter og teknikker, og der går ikke længe, før du laver flyvespark, hopper på trampoliner og kombinerer dine bevægelser til den helt store guldmedalje.

Spillet ser meget pussenusset ud, men det tøver ikke et sekund med at straffe dig, hvis du ikke er på dupperne. Heldigvis mister du hverken liv eller chancen for at få en god highscore, når det sker.

I stedet sendes du tilbage til start eller til det checkpoint, der er i midten af hver bane, og dine point reduceres til nul eller til det, du havde ved checkpointet, og så er det afsted igen.

Det er den gameplaymæssige ækvivalent til at sige 'opsedasse!' til et barn, der er faldet.

Du bliver sendt afsted igen, og så er det bare om at have lært af fejlen, ellers må du prøve igen. Og igen. Og igen og igen og igen. Det er nemlig meget svært at holde op med at spille Runner2, når man først er i gang.

Spillets design er så gnidningsfrit, at det føles som en kontinuerlig oplevelse. Du lærer at spille undervejs, og du føler dig hele tiden kraftigt udfordret, men aldrig uretfærdigt behandlet. Det, mine damer og herrer, er en absolut sjældenhed.

Vind fem kopier af Starcraft Heart of the Swarm HER

Jeg har gemt det bedste til sidst: musikken. Runner2 er nemlig ikke bare et endless runner-platformsspil, det er også et musikspil. Hver bane har sin egen melodi, men dine interaktioner tilføjer nye instrumenter, som spiller med.

Når du glider under en fjende, markeres det med en blød tone, og når du hopper på en trampolin, spilles en lille fanfare. Eftersom banerne kræver, at du memoriserer mønstre, vil musikken lyde relativt ens hver gang, men du kan selv tweake timingen eller vælge at tage forskellige ruter, hvilket producerer anderledes melodier.

Rytmen hjælper også med at fortælle dig, hvordan du skal bevæge dig.

Musikken støtter
Hvis du ser en kompliceret kombination af fjender forude, kan du rent faktisk forestille dig, hvordan det bør lyde i forhold til musikken, og når du er kommet igennem en forhindring en gang, vil du næste gang kunne huske melodien og bruge rytmen som støtte.

Og endnu bedre er det, at musikken i sig selv er virkelig god. Det er simpelthen fantastisk, intet mindre.

Som om det ikke var nok, kan du også finde hemmelige baner med retrografik og tilhørende chiptune-variationer af soundtracket, som selveste Disasterpeace har stået for.

Se også: Far hacker Donkey Kong for sin datter

Hvis det bare handlede om at huske banernes mønstre, havde Runner2 muligvis mistet sin tiltrækningskraft for highscore-folket, men Gaijin har givet spillet en uundværlig krølle på halen: du kan danse.

Hver eneste gang, der ikke sker noget, kan du få Commander Video eller en af spillets mange hemmelige spilbare figurer (du kan låse op for mange gæsteoptrædender fra indieverdenen) til at lave et lille dansetrin, hvilket giver ekstrapoint.

Her bliver timingen virkelig stram, hvis du vil nå at lave The Egyptian lige før du bliver grillet til bit-kebab af en ildkugle. Dansetrinnene, de mange forskellige kommandoer og den musikalske respons gør, at Bit.

Trip Runner2 nærmest føles som at lære at spille på et musikinstrument. Det er som en blanding af Canabalt og Guitar Hero, og du bliver ikke god, hvis du ikke koncentrerer dig.

Er både retro og moderne
Resultatet er helt sit eget, og kun de, der ikke bryder sig om spil med mange gentagelser, bør undlade oplevelsen. Runner2 er både retro og moderne på samme tid, og det samler det bedste fra begge verdener.

For dine 100 kr. får du 120 baner, fordelt på fem forskellige verdener, som alle er smækfyldte med intertekstuelle spilreferencer, lige fra jokes og visuelle gags til nørdede indforståetheder.

Replikkerne på menuskærmen og i mellemsekvenserne er indtalt af selveste stemmen bag Mario, Charles Martinet. Gaijin Games har helt klart moret sig hele vejen, og resulatet er et skoleeksempel i godt spildesign.

Det er smukt at se og høre på, det er et af de mest positivt ladede spil, der findes, og det er rent ud sagt det bedste endless runner-spil, der nogensinde er lavet.

Vi har testet PC-versionen af spillet, som er tilgængelig på Steam.

Se også: Øen med de villige piger

Se også: Anmeldelse: Assassin's Creed 3 - The Tyranny of King Washington

Se også: Nintendo: Wii U-software bliver hurtigere til sommer

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere