Ubegrænset budget til nyt spil

Ubisoft har intet loft over mandskab og penge til Watch Dogs-udviklerne

Watch Dogs-spillet bliver udviklet ud fra princippet om, at udviklerne får alle de hænder og penge, de har brug for ...
Watch Dogs-spillet bliver udviklet ud fra princippet om, at udviklerne får alle de hænder og penge, de har brug for ...

Siden den første fremvisning til E3 2012 har Watch Dogs udviklet sig fra et sideprojekt hos Ubisoft Montreal til et fokusområde, hvor Ubisoft satser stort set hele butikken på at gøre til en klassiker.

De canadiske udviklere har fået en blankocheck til at bruge så mange penge og hyre så mange folk, de har brug for, så længe spillet udvikler sig til en serie på niveau med Assassin's Creed og Splinter Cell.

Se en video med Watch Dogs, GTA's store konkurrent HER

Høje ambitioner
Det afslører Yves Guillemot, den øverste chef for Ubisoft, i et interview med MCV.

- Watch Dogs' verdenspremiere til E3 var fantastisk. Den gav os mulighed for at skrue op for ambitionerne og give holdet flere hænder til at nå deres mål.

- Tit har man mange gode idéer, men ikke nok folk til at bringe dem til live. Efter E3 sørgede vi for, at de (Ubisoft Montreal, red.) fik så mange ressourcer og så stor arbejdskapacitet, som de havde brug for, udtaler han.

Se også: I 10 dage giver vi 2 spil væk om dagen

Vil ansætte 600 mennesker
Ubisoft er villige til at afsætte op mod 600 mennesker til at gøre Watch Dogs færdigt. Til sammenligning bruger Bungie ca. 350 mennesker til Destiny.

Watch Dogs deltog også i Sonys nylige fremvisning af Playstation 4, hvor det dog efterfølgende kom frem, at demoen kørte på en pc med nogenlunde samme specifikationer som PS4.

Den foreløbige plan er at sende spillet ud til PS3, PS4, Xbox 360, pc og Wii U, men sandsynligvis følger den næste Xbox med på den liste, når konsollen engang bliver annonceret.

Se også: Her er dit næste Command and Conquer

Foregår i nutidens Chicago
Spillet foregår i Chicago omtrent i vor tidsalder, hvor forbundne digitale enheder har skabt en meget følsom informationsstrøm. Du spiller en hacker ved navn Aidan Pearce, der bruger sine hackingevner til at gribe ind i netværket og sikre retfærdighed for borgere og korrupte embedsmænd.

Det sker som et sandboxspil i stil med Grand Theft Auto, hvor du løbende finder missioner og jobs ved at afkode forbipasserendes mobiltelefoner for at høre mere om dem og deres problemer.

Der er ikke lagt en håndfast releasedato på Watch Dogs helt endnu, men det kommer til årets julesalg i fjerde kvartal.

Flere spilnyheder fra Eurogamer.dk:

Se også: Eksklusiv video: Assassins Creed 4 - Black Flag



Se også: Spil: Tastatur til absolutte nørder



Se også: Spilanmeldelse: Sci-fi eventyr i Dead Space 3



Se også: Spilanmeldelse: Guns of Icarus



Se også: Fra videospiller til verdenskendt violinist



Se også: Første video af det nye Command and Conquer



Se også: Skandaleombrust zombiespil er tilbage



Se også: Pac-Man - nu som First Person Eater



Se også: Nyt spil: Du er kattedame

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere