Mannocks død - en WW1 pilots sidste tur

Følg esset fra 1. Verdenskrig på hans sidste mission - optaget i Rise of Flight iblandet klip fra ægte film

Luftkrigen i WW1 var nu engang den pæneste luftkrig. Det var ihvertfald den mest farverige.
Luftkrigen i WW1 var nu engang den pæneste luftkrig. Det var ihvertfald den mest farverige.

Vi faldt lige over denne Youtube-video. Det er en fiktionel fortælling om Mannock, et britisk flyver-es fra den Store Krig, der efter 60 luftsejre over tyskerne når til vejs ende...

Filmen er primært optaget inde i Rise of Flight, den fedeste WW1 flysimulator der findes pt., men mixet med klip fra dokumentarfilmen Aces Falling. Resultatet er yderst effektivt og ret dramatisk.

Vi anmeldte Rise of Flight for nogle år siden, men der er sket meget i spillet siden. Der er kommet mange nye fly og et nyt kort, der bla andet indeholder den Engelske Kanal med alt, hvad det indebærer af skibe og flyvemaskiner med pontoner. Holdet bag er lige blevet hyret til at lave det næste Il-2 spil... stay tuned. Det bliver godt.

Se flere flysimulatorer her

Hvis man er bare en lille smule romantisk indstillet, må man overgive sig til de små fly. Udefra er de malet i skrigende farver. Militær ensretning var ikke helt slået igennem i luftvåbnet under 1. Verdenskrig, og piloterne, der var individualister, kunne, når de havde opnået et par kills, male deres fly, som de ville.

I ROF er de ekstremt charmerende og lækkert afbilledet. Cockpittet på alle flyene er afbilledet med en utrolig detaljegrad. Papir og træværk og bittesmå motorer, der lyder som plæneklippere. Et eller to notorisk upålidelige maskingeværer , der bare peger lige ud, vinden der suser og et fly, der kan vende på en to-krone.

En fart på 130 km i timen var dengang ekstrem, og når man sidder i en flyver, der bliver holdt sammen af ståltråd og karton, er det som om man var der selv.

God fornøjelse med filmen om Mannocks sidste flyvetur. Se filmen om piloten her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere