Vi vil ikke have konsoller, der ikke spiller brugte spil

Debatten om næste generation af Play Station og Xbox fortsætter

En meningsmåling viser, at 60 procent vil fravælge en konsol, hvis ikke den kan afspille brugte spil.
En meningsmåling viser, at 60 procent vil fravælge en konsol, hvis ikke den kan afspille brugte spil.

Et af de store stridspunkter i den næste konsolgeneration bliver salget af brugte spil, hvor konsolproducenterne og spilbutikkerne har meget forskellige holdninger og interesser.

For en butikskæde som GameStop er det altafgørende for firmaets videre overlevelse, at de kan videresælge brugte spil, mens det for Nintendo, Microsoft og Sony betyder tabt omsætning og pressede overskudgrader.

Nu viser en frisk meningsmåling foretaget af GameStop selv, at den foreslåede teknologi, der vil gøre det umuligt at spille brugte spil i Playstation 4 og den næste Xbox, kan ramme Microsoft og Sony i nakken.

Se også: Xbox 720 mod PS4 - Hvilken er hurtigst?

60 procent af de adspurgte sagde i meningsmålingen, at de helt vil fravælge en konsol, hvis ikke man kan spille brugte spil på den.

System giver points
GameStop påpeger også, at de med 21 millioner mennesker i deres amerikanske PowerUp-program har vist, at folk er meget interesserede i brugte spil. Systemet giver medlemmerne points, hvis de køber og bytter brugte spil hos GameStop.

Undersøgelsen skal selvfølgelig ses i lyset af, at GameStop har bestilt den med deres interesser i at bevare det nuværende systemet med frit salg af brugte spil.

Samme holdning til brugtspilsmarkedet deles af EA, hvor Blake Jorgensen forleden udtalte sig kritisk om den nye teknologi.

Både Sonys Playstation 4 og Microsofts næste Xbox har været nævnt i sammenhæng med teknologien, der gør det umuligt at spille ét spil på flere end én konsol.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere