World of Warcraft bløder igen

400.000 spillere er smuttet på under et halvt år

Folk vendte tilbage til Pandaria, men forlader nu WoW på ny.
Folk vendte tilbage til Pandaria, men forlader nu WoW på ny.

World of Warcraft fik fornyet vand på møllen, da udvidelsespakken Mists of Pandaria udkom. Faktisk vendte op mod én million medlemmer tilbage til verdenen efter midlertidige ophold i konkurrerende spil som The Old Republic.

Læs også: Nyt Star Warsspil på vej

Desværre begynder tendensen med faldende medlemstal i World of Warcraft at vende tilbage, nu hvor premieren på Pandaria er kommet lidt på afstand. Siden det seneste højdepunkt har onlinerollespillet igen smidt 400.000 abonnenter for nu at ligge på 9,6 millioner aktive spillere. Det fortæller Activision i deres seneste kvartalsregnskab.

Karriereskifte: Fra pornoskuespiller til computerspiller

I september måned sidste år lå spillet på 10 millioner betalende kunder i kølvandet på Mists of Pandarias fremstorm. Der blev solgt 2,7 millioner eksemplarer af udvidelsespakken.

Det nuværende medlemstab går dog ikke nær så hurtigt som i 2011, hvor der i en tilsvarende periode fra juni til september røg 800.000 i svinget. Helt slemt gik det i en tremåneders periode op til august 2012, hvor Activision-Blizzard sagde farvel til én million spillere.

Læs mere om WoW Pandaria

I løbet af de kommende uger forventer Blizzard at udsende en større opdatering, der igen skal vække interessen for World of Warcraft.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere