Han bliver den nye Hitman

Paul Walker fra Fast & Furious må af med lokkerne for at spille den skaldede snigmorder

Timothy Olyphant vender ikke tilbage i ny Hitman-film.
Timothy Olyphant vender ikke tilbage i ny Hitman-film.

En ny filmatisering af den danske Hitman-serie er på vej med Fast & The Furious-stjernen Paul Walker i hovedrollen som Agent 47.

Det fortæller filmhjemmesiden Deadline, der har nyheden fra kilder internt i 20th Century Fox.

Læs anmeldelse: Anmeldt for brud på fysikkens love

Selvom den første film var omgæret af mange produktionsvanskeligheder og fik hug fra mange filmanmeldere, blev den så stor en succes, at filmselskabet nu er parat til at lave en efterfølger. Den første film indspillede knap 100 millioner dollars og huskes måske for danske Ulrich Thomsen i en af de større roller.

Den nye Hitman-film bliver ikke en fortsættelse, men derimod et reboot med en frisk start. Manuskriptet bliver skrevet af Skip Woods og Michael Finch, der senest stod bag A Good Day to Die Hard. I instruktørstolen kommer et relativt friskt navn i Aleksander Bach.

Læs anmeldelse: Kejserens nye sjuzet og fabula

Det vides ikke, om hovedrolleindehaveren fra den første film, Timothy Olyphant, har været på tale til at gentage sin rolle.

Paul Walker er mest kendt for sine talrige roller i Fast & The Furious-serien og for sin rolle i Into the Blue, der gjorde det mindre mistænkeligt at bygge en hel film op omkring Jessica Alba i bikini.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere