Store ambitioner med Football Manager 2014

Sports Interactive vil have anmelder gennemsnittet op i 90'erne

Et gennemsnit på 87 er ikke nok for SI
Et gennemsnit på 87 er ikke nok for SI

Britiske Sports Interactive har nydt stor succes på hitlisterne med Football Manager 2013, men det får dem ikke til at hvile på laurbærrene af den grund. I et nyt interview med MCV fortæller Miles Jacobson, der er daglig leder af Sports Interactive, at spilanmeldernes karaktergennemsnit skal hæves endnu mere med det fremtidige Football Manager 2014.

Se screenshots af det kommende Football Manager 2014 her

I interviewet fortæller Jacobson, at firmaet har nydt stor fremgang med både pc- og tabletudgaverne af Football Manager. Begge versioners salgstal voksede med et tocifret antal procentpoint i 2012 sammenlignet med 2011, og især til iOS var det mærkbart med et salg på 500.000 eksemplarer.

Dog er forhåbningen fra Sports Interactive, at de kan løfte det nuværende gennemsnit på 87 til Football Manager 2013 op i 90'erne med det næste kapitel.

Læs vores preview af Last of Us her

- FM13 er vores mest roste spil til dato med 87 i gennemsnit på MetaCritic, men det er ikke nok for os. Vi skal helst være i 90'erne. Der er ingen grund til at tro, en stor pc-titel ikke skulle kunne kæmpe mod store konsoltitler, udtaler Jacobson med hentydning til, at det generelt er lettere for konsolspil at få højere karakterer på MetaCritic end det er for pc-spil.

Den store fremgang for Football Manager 2013 var især på baggrund af den nye Classic Mode, der tog serien tilbage til de tidlige 00'ere -- dvs. knap så meget mediehåndtering og detailstyring som i de nuværende FM-spil.

Det vides endnu ikke, hvornår vi kan forvente at se de næste Football Manager-spil på markedet.

Læs vores anmeldelse af FM2013 her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere