Devil May Cry: Møgunge med attitudeproblemer

Dante genopstår uden sit ikoniske hvide hår og gotiske attitude. I stedet får vi en sorthåret møgunge med seriøse attitudeproblemer

Man kan sige meget om den nye Dante, men selvtillid mangler han ikke.
Man kan sige meget om den nye Dante, men selvtillid mangler han ikke.

Devil May Cry Platform: PS3, X360, PC Alder: +16 Antal spillere: 1

Hideki Kamiya skabte Devil May Cry, som udkom i 2001. Spillet revolutionerede actiongenren med sin ualmindeligt flydende action og sexede gotiske visuelle stil. Det var i bund og grund Resident Evil i drag og på speed.

Hovedpersonen, Dante, blev øjeblikkeligt et af spilverdenens største ikoner, og serien har nydt stor succes lige siden. Det gælder også for det sidste spil i serien, det solide Devil May Cry 4, som solgte 2,6 millioner eksemplarer.

Derfor kan det måske undre, at Capcom har valgt at give tøjlerne til en anden udvikler og give serien et reboot, men det er ikke desto mindre tilfældet. Heldigvis er valget faldet på det meget talentfulde britiske studie Ninja Theory, der aldrig rigtig har opnået den succes, de fortjener, på trods af imponerende spil som Heavenly Sword og Enslaved. Bliver DmC: Devil May Cry det superhit, de fortjener (på trods af den meget fjollede titel)? Vi har banket en frygtelig masse monstre for at finde ud af det.

Se flere billeder af Devil May Cry her

Devil May Cry: Devil May Cry, som Yahtzee med garanti ville kalde det, ligner ved første øjekast slet ikke sine forgængere. Spillet starter med en psykedelisk sekvens fyldt med mareridtsagtige sekvenser og kamerature direkte op i skridtet på nogle pænt gustne strippere, og i sidste ende afsløres det, at der bare var tale om en typisk aften i Dantes liv, da han vågner bagstiv op i sin trailer, som er fyldt med beklædningsgenstande, der på et eller andet tidspunkt var monteret på førnævnte dansepiger.

Men det er ikke den Dante, vi kender. Væk er det ikoniske hvide hår og den gotiske attitude, og i stedet får vi en sorthåret møgunge med seriøse attitudeproblemer.

Det banker på døren, og Dante vælger selvfølgelig at åbne den kun iført naturens helt egen fødselsdagsdragt, hvilket overrasker den søde, kutteklædte pige udenfor. Hun får fremstammet, at der er dæmoner på vej for at dræbe Dante, og der går ganske rigtigt ikke mange splitsekunder, før den vilde action er i gang. Et kæmpe monster rejser sig fra havets dyb og tordner mod Dantes white trash-domicil, og så, efter spilhistoriens nok mest morsomme påklædningssekvens, er vi i gang.

Se også: Håndmadder og benspjæt – Anarcy Reigns

Sikke han kan, knægten. Ninja Theory har altid haft et særligt greb om at give deres figurer personlighed via deres kropssprog. Den smukke Nariko fra Heavenly Sword transformerede hver eneste bevægelse til en Wushu-lignende opvisning af styrke og elegance, og i Enslaved kunne vi nyde den akrobatiske, dyriske Monkey i modspil til den sårbare Trip og den klodsede Pigsy. Dante er dog englændernes mesterværk.

Hvert eneste sværdhug er lynhurtigt, men i modsætning til i de japanske spil er man aldrig i tvivl om vægten bag. Capcoms tidligere arbejde er skabelonen, men det nye spil tager et solid skridt videre.

Dantes flabede overmod illustreres helt fantastisk gennem den måde, han nogle gange mister balancen en lille smule i slutningen af visse comboer, mens han vælger at afslutte andre med at posere lidt for smart og lidt for længe.

Vi snakker fraktioner af sekunder her, men det er nok til at vise en fyr, der har talent og råstyrke, men stadig er for ung til at styre sig selv og sit raseri. Hvis bare de havde holdt sig til det, havde DmC været et af de mest elegante spil, jeg nogensinde har spillet. Men mere om det senere.

Først er vi nødt til at snakke våben. Dante har fire grundlæggende værktøjer: det hurtige allround-sværd, Rebellion, de to pistoler, Ebony og Ivory, den langtrækkende le, Osiris, og, min personlige favorit, den ekstremt tunge økse, Arbiter. Rebellion, Ebony og Ivory er neutrale våben, mens Osiris og Arbiter er henholdsvis Angel- og Devil-våben, hvilket illustreres med henholdsvis en blå og en rød farve.

En nyhed i spillet er nemlig, at flere elementer kun kan aktiveres med den korrekte type, det kan fx være blå eller røde døre, og senere i spillet støder du på fjender, som også kræver farvemæssig særbehandling.

Dertil kommer, at alle våbnene har flere sekundære funktioner. Du kan launche med sværdet, bruge en multifunktionel grappling hook med pistolerne, hive fjender op i luften med leen eller kaste din økse fra luften. I klassisk stil kan du låse op for flere og flere evner, som vi kender det fra tidligere spil i serien samt fra God of War eller Bayonetta, og Dante bliver hurtigt i stand til at kæde vanvittige serier af angreb sammen.

Og jeg må sige, at når han kommer rigtigt op i omdrejninger, så må selveste Kratos se sig slået.

Se også: Nintendo viser nyt Yoshi og Fire Emblem til Wii U

Du kan lave en sværdcombo direkte gennem seks fjender, trække skjoldet ud af hånden på en flyvende modstander, for derefter at trække dig op til den og skyde løs, mens du bliver hængende i luften, hoppe op på den i det øjeblik, den dør, hive flere modstandere op til dig med Osiris og sende dem i alle retninger med et roterende angreb, hamre din Arbiter i skallen på en kæmpe, der forsøger at komme i nærkamp, tæske hans våben ud af hænderne på ham og derefter sende ham direkte ind i den nærmeste væk med en ærefrygtindgydende, knogleknusende kraft, rulle væk fra et økseslag fra den kriger, du godt havde set snige sig om bag dig og afsluttende tæve ham ud over den nærmeste klippekant, som var han en rundbold af kød og blod. Ja, der var ikke mange punktummer i den sætning, men der er heller ikke tid til at trække vejret i DmC, når det fyrer på alle cylindre.

'SSSensational!!!' skriger spillet og belønner dig med SSS rank, den højeste udmærkelse, som du kun kan opnå, hvis du kombinerer mange forskellige teknikker uden at blive ramt. Jo mere kreativ du er, desto flere point får du, og det udløser flere belønninger, så der er hele tiden et incitament for at være kreativ.

Læs resten af artiklen her

0 kommentarer
Vis kommentarer