Det nye Donkey Kong er bananerne værd

Donkey Kong Country Returns 3D er et bundsolidt platformsspil til Nintendo 3DS

Vores behårede ven kan klatre som en champ. (Foto: Eurogamer.dk)
Vores behårede ven kan klatre som en champ. (Foto: Eurogamer.dk)

Donkey Kong Country Returns 3D er et spil, der minder mig om, hvorfor Nintendo er kongen over 2D-platformere.

Retro Studios har taget deres elegante 'reboot' af Donkey Kong, som udkom på Wii for et par år siden, og presset den ned på 3DS med lidt ekstra ba(na)ner i godteposen, og resultatet er et skoleeksempel på, hvordan man skruer den slags sammen.

Skal man kritisere noget, så skulle det være manglen på reel nytænkning, men hvis du bare vil have en bundsolid platformer, så er du kommet til rette sted.

Se lidt flere screens af Donkey Kong HER

Selv om jeg startede min gamerkarriere som Nintendo-dreng, var det aldrig rigtig Donkey Kong, der trak. Jo, jeg ville så gerne have haft det originale bip-bip-spil, som Nintendo lavede i sin tid (og jeg ved, at den pokkers sjuft til min kollega, Mark Elsberg, har det), men jeg har aldrig ejet en reel version af spillet, som ikke fulgte med andre spil eller som minispil eller gratis bonus til noget andet.

Jeg brød mig ikke om originalen, og jeg var i sin tid heller ikke fan af Donkey Kong Country til SNES, på grund af den 'realistiske' grafik, som ikke havde det spilagtige look, jeg var vokset op med. Ja, jeg var retro allerede dengang, det ikke var et begreb endnu.

Svært at konkurrere med Nintendo
Jeg ville dog have spillet Donkey Kong Country Returns til Wii, hvis jeg havde haft en sådan, udelukkende fordi Retro Studios stod bag, og de stod bag et af mine absolutte yndlingsspil, Metroid Prime, som efter min mening var den rene, skære perfektion, og muligvis den bedste spiloplevelse, jeg har haft.

Det var dog en anden stil end de klassiske 2D-platformere, som Nintendo byggede en stor del af sit imperium på, og selv om Retro Studios er et amerikansk datterselskab af den japanske spilgigant, så er det jo næsten en umulig opgave at skabe noget, der kan komme op på siden af det, som Nintendos EAD-team har præsteret under ledelse af Shigeru Miyamoto.

Se også: Det nye Metro Last Light er fedt nok

Ikke desto mindre formåede Retro at skabe en oplevelse, som adskiller sig fra Mario på nok måder til, at Donkey Kong kan stå på egne behårede ben. De første par minutter i spillet brugte jeg på at løbe direkte ind i spillets fjender, for gode, gamle DK er jo en stor gorilla, som ikke kan bevæge sig helt lige så adræt som den gennemsnitlige fede italienske blikkenslager.

Han skal bruge lidt energi på at få sit store legeme op i fart, men så får han også så meget momentum, at det tager lidt tid at stoppe igen. Han virker også tungere i luften, så selv om de fleste fjender kan hoppes på i klassisk stil, så er følelsen af det anderledes nok til at skille spillet ud.

Vores abehelt kan også banke i jorden, hvilket slår fjender midlertidigt ud eller smadrer visse af de underlag eller kasser, han stiller sig på; han kan også rulle direkte ind i modstandere og objekter som en temmelig ukontrolleret Sonic. Ekstra hjælp uddeles af hans lille sidekick Diddy Kong, som kan give et ekstra boost til hop med sin jetpack.

Diddy giver også tre ekstra hjerter ud over DK's egne tre, så man i alt kan blive ramt seks gange, før man mister et liv. Efter tre afklapsninger kradser Diddy dog af, og man må lede efter en af de små tønder, hvor han bor i, hvis man vil have sin lille kammerat og hans raketter tilbage.

Se også: De smukkeste piger fra League of Legends

Man er jo ikke en ordentlig abe, hvis man ikke kan klatre, og Donkey Kong er bestemt ikke tabt bag en vogn. Han kan klatre på alle bevoksede vægge eller lofter, og det giver en god dynamik, hvor banernes layout udnyttes godt. I det hele taget har Retro virkelig designet spillet, så det er smækfyldt med hemmeligheder og alternative ruter, hvoraf mange kræver en hel del.

En anden sjov ting er, at Donkey og Diddy ofte bevæger sig mellem baggrunden og forgrunden i spillet, typisk ved at hoppe ind i bestemte tønder, som skyder dem af sted, og det er selvfølgelig virkelig vand på 3DS'ens mølle.

Smuk 3D-effekt
3D-effekten er smukt udført, og i det hele taget er Donkey Kong Country Returns 3D et smukt spil, om end frameraten ikke altid virker helt stabil. Til min overraskelse har jeg læst det modsatte i mange anmeldelser, men jeg oplevede af og til, at spilmotoren hostede lidt, især når det gik stærkt.

Se også: Gaming verdenen på vrangen

Og stærkt går det, især når vores makkerpar vælger at køre i en minevogn, ride på et næsehorn eller sætter sig overskrævs på en raket. Disse sektioner af spillet kan være nådesløse og sørge for, at du hurtigt løber tør for ekstraliv. Spillet er bestemt ikke nemt i det hele taget, og du skal være hurtig på knapperne for at overleve.

Hvis du samtidig vil nå at samle alle bonusting op undervejs, kræver det ofte virkelig seriøse evner, og det klæder spillet meget. Det antager, at du har gået i platformsskolen og videre på platformsuniversitetet, hvor du har skrevet en fyldestgørende afhandling i præcisionshop og skarpe reaktioner, og det tester løbende, om du kan huske alle dele af dit pensum.

I sidste ende er det dog endnu et platformsspil, der på trods af en del gode ideer ikke revolutionerer genren. Bosskampene kunne være lidt bedre, og sværhedsgraden er ujævn visse steder, hvilket skaber frustration.

Overordnet set har Monster, som står bag konverteringen af spillet, dog gjort et rigtig godt stykke arbejde, og de har også tilføjet otte ekstra baner, som giver ekstra værdi til spillet, selv hvis man har været der før på Wii. Donkey Kong Country Returns 3D hører bestemt hjemme i samlingen hos enhver 3DS-ejer, som er til genren.

0 kommentarer
Vis kommentarer