Så godt er Assassins Creed IV til PS4

Vi har testet PS4-versionen

Next gen versionen af AC4 er lige en tand flottere men ellers er det samme spil. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Next gen versionen af AC4 er lige en tand flottere men ellers er det samme spil. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Assassin's Creed IV: Black Flag
PlayStation 4

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Vi har tidligere anmeldt PS3/Xbox360-versionen af Assassins Creed. Og det gjorde vi til et rigtig flot seks ud af seks stjerner.

Nu gælder det PS4-versionen, som mange nok har ventet på.

Lad os starte med en personlig indrømmelse: Assassin's Creed har aldrig været min serie. Nu skal det her primært handle om min oplevelse med PS4-versionen af spillet i forhold til Wørts' oprindelige anmeldelse, men jeg måtte lige ud med det.

Grunden til, at jeg alligevel spærrede øjnene op, da jeg så Assassin's Creed: Black Flag blive fremvist under Sonys afsløring af PS4 var, at det så virkelig pirat ud. Og ja, jeg bruger ordet 'pirat' beskrivende, for Black Flag er lige så pirat som Jack Sparrow.

Og det solgte spillet på trods af, at fremvisningen rent faktisk havde masser af tekniske problemer.

Se også: Bliv god til Hearthstone med vores guide

Det endelige spil er dog i god form. Noget af det, der virkelig satte gang i fantasien, var ideen om at sejle sit piratskib på azurblåt vand blandt tropeøer, grønne palmer, hvide sandstrande og forræderiske klipperev, og det kunne jo kun blive bedre på en kraftigere maskine, selv om spillet er designet til den nuværende generation af konsoller.

Det viste sig at holde stik, men først da jeg havde downloadet den patch, som låser op for den fulde 1080p-oplevelse. Umiddelbart så spillet udmærket ud, men ikke meget anderledes end Xbox 360/PS3-versionen, men efter patchen var det som at få pudset briller og se verden i en klarere, mere skarpt tegnet form.

Se også: Virtual reality og GTA - en brandfarlig cocktail

Patchen fjernede også mine indsigelser omkring antialias. Der er stadig lidt flimmer hist og pist, men det generelle indtryk er af høj klasse. Spillets omgivelser er fænomenale, og især vandet ser overbevisende ud. Det eneste, der falder igennem, er selve personerne, som slet ikke kan komme i nærheden af at ligne next-gen, men det er jo et resultat af, at spillet er designet til at kunne køre på alle platforme.

Er PS4-versionen de ekstra penge værd, som den koster?
I skrivende stund står den nemlig til 575 kr. i PS Store, hvilket lyder ganske voldsomt, og for de penge får du overordnet set kun en lettere forbedret grafik og muligheden for at styre kortet i spillet på din touchpad, samt Remote Play på din Vita, hvis du skulle være i besiddelse af en.

Se alle PS4 spillene anmeldt her

Men det er og bliver en pænere version, og det azurblå hav ser mere inviterende ud end nogensinde. Spillet selv er fantastisk, og jeg kan kun erklære mig enig i Wørts' anmeldelse.

I sidste ende er det jo bare op til dig, men det er svært at gå galt i byen med dette spil.

Yarrr! ud af 6 herfra.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere