Her er den vildeste arkaderacer til PS4

'Need for Speed: Rivals' er den ultimative inkarnation af politi-og-røvere til dato

Need for Speed: Rivals er en af de mest intense arkaderacere nogensinde. (Screenshot: Eurogamer.dk)
Need for Speed: Rivals er en af de mest intense arkaderacere nogensinde. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Need For Speed: Rivals
PlayStation 4

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

'Need for Speed: Rivals' er for meget. Stilen er overdrevet, biljagterne er konstante og douchebag-niveauet er skyhøjt. 'Need for Speed: Rivals' er den højoktane version af den gamle talemåde om, at ingen gider at spise lagkage hver dag, men alligevel sidder jeg her med flødeskum, jordbærsyltetøj og i hele fjæset og et bredt, dinitrogenoxid-fremkaldt smil i hele fjæset.

Det her har intet med virkeligheden at gøre, men det er den ultimative inkarnation af politi-og-røvere til dato. Med andre ord: En fuldblods-arkaderacer, som blæser nogle af spilhistoriens vildeste biljagter direkte i dit ansigt.

Læs også: Evolutionen af racerne i Elder Scrolls

I modsætning til tidligere Need for Speed-spil, spilder Rivals ikke din tid. Efter en kort intro, der med overdreven panache og insisterende alvor informerer dig om, hvor vild du er, og hvor meget brændstof, der pumper i dine årer, kastes du direkte ind på menuskærmen, hvorfra der er meget kort til rent faktisk at hoppe i en bil og komme i gang.

Introen er bare en undskyldning for at komme i gang med at køre som en gal. Spillet ved, at du i første omgang er bedøvende ligeglad med alle detaljerne og bare lige vil tage en lille prøvetur, og det får du lov til.

Læs også: Reaper of Souls, næste Diable 3 udvidelse, får nogle ord med på vejen

Der er indikatorer på skærmen, som peger diskret hen mod interessepunkter, men ikke nogen stor, fed blinkende pil, som hjernedødt leder dig hen til din første mission. Det er fedt at se, at spildesignere nu igen tør lade spillerne tage deres egne beslutninger, også dårlige af slagsen.

Min første tur endte prompte i den forkerte side af motorvejen, hvor jeg forsøgte at Burnout'e den igennem den modkørende trafik, overvurderede min bils vejgreb og endte som et rygende vrag i rabatten. Spillet sagde ikke fy skamme. Det tog bare mine optjente point fra mig, og smed mig tilbage til min startposition. Og med det vidste jeg, at man mister sine point, hvis man ikke holder øje med sin bils tilstand.

Hvis man ikke har point, kan man ikke købe noget i spillets butik, og så kommer man ingen vegne. Det var første trin i min gradvise oplæring, og det blev fortalt helt uden irriterende skilte eller en intelligensfornærmende kommentatorstemme. Det kan vi lide.

Rivals giver dig selvfølgelig valget mellem at være racer eller politi, men valget er ikke endeligt, og du kan altid skifte. Dine optjente point deles mellem begge karrierer. Racerne fokuserer på opgradering af deres biler, mens politiet primært opgraderer deres Pursuit Tech, som er grej, der kan bruges til at stoppe illegale racere hårdt og brutalt.

Spillet lokker lidt med, at du kan købe dig til bedre udstyr for rigtige penge, men der er ingen specifik grund til at gøre det, da det ødelægger oplevelsen af den gradvise progression, som vi gamere er forfaldne til.

Læs også: Når man lever sig ind i spil: Persona 4

Ude på vejen i det fiktive Redview Country, et kompakt sammensurium af stort set samtlige amerikanske landevejstyper, viser spillet sig som lige dele Test Drive Unlimited og Burnout, tilføjet lettere overdrevne vejrfænomener, som leder tanken hen på arkadeklassikere som OutRun.

Du bruger i bedste Hot Pursuit-stil det meste af tiden på at tackle forskellige missionstyper som den klassiske Hot Pursuit, Rapid Response-udrykninger eller bare rendyrkede ræs. Alt er variationer over samme tema, at jagte racere eller blive jagtet af politiet, og hele oplevelsen er bundet sammen af et overordnet system, der i takt med tidens trend har et popsmart navn: AllDrive.

Det giver dig løbende oplysninger om, hvad du kan foretage dig med andre spillere omkring dig. Asynkron multiplayer, for nu at bruge et slidt begreb, der dog sjældent har været mere rammende.

Læs også: Playstation 4 forventes at bryde flere rekorder

Ligesom Test Drive Unlimited er spillet nemlig både offline og online samtidig, og du vil støde på andre spillere, som du kan udfordre, jagte eller inddrage i det, du nu har gang i. Der er ingen lobbyer eller ventetid, og i modsætning til TDU, heller ingen loadetid. Du hopper bare direkte ind i det kaos, du nu støder på.

Og er der ingen onlinemodstandere i dit spil, gør AI'en et habilt forsøg på at skabe lige så meget action. Det er selvfølgelig sjovere at kæmpe mod rigtige mennesker, men systemet gør, at der næsten konstant er ræs på drengen.

Det virkede meget overvældende i starten, men spillet kommer hele tiden med små missioner, du kan vælge at gennemføre for at komme videre, stige i level og få adgang til nye biler, og de lærer dig at fortolke alt det, der foregår.

De er heller ikke påtrængende, og fremstår bare som en liste, som du kan tackle, når du får lyst.

Læs resten af anmeldelsen her

0 kommentarer
Vis kommentarer