Vampyrspil bløder kraftigt

Eve-udviklerne CCP afskediger 15 ansatte fra World of Darkness-udviklingsholdet

Længe ventet Vampyr-MMO bløder medarbejdere. (Foto: Eurogamer.dk)
Længe ventet Vampyr-MMO bløder medarbejdere. (Foto: Eurogamer.dk)

Udviklerne bag Eve Online, CCP, har revurderet indsatsen på vampyr-MMO'et 'World of Darkness', og har som følge afskediget 15 medarbejdere fra deres kontor i Atlanta.

- CCP lavede i dag nogle strategiske justeringer af medarbejderbehovet for udviklerholdet, der arbejder på World of Darkness-projektet i Atlanta, hvilket resulterede i afskaffelsen af omkring 15 stillinger i firmaet, annoncerede CCP-talsmanden Ned Coker i en udmelding sendt til Eurogamer.

Se video af det ulækre islandske vampyrspil her

- Årsagen til disse ændringer er en overordnet revurdering af spillets design og de fortsatte udviklingsmæssige krav. Selvom det var en svær beslutning, tror CCP stadig fuldt ud på franchisen, og lover at levere en medrivende, rig og dyb oplevelse med World of Darkness.

World of Darkness har været under udvikling i overordentlig lang tid - væsentligt længere end det oprindeligt var planen.

En plan der i løbet af årene har gennemgået drastiske ændringer, især efter et oprør fra rasende Eve Online-spillere, der mente at spillet bevægede sig i en forkert retning.

Det kulminerede i en omfattende omstrukturering af hele firmaet i 2011, hvor World of Darkness-holdet var det værst ramte.

Læs også: Så kommer onlinespillet til Skyrim

Ikke desto mindre fortsatte arbejdet på vampyr-MMO'et - hvilket CCP måtte gentage overfor tvivlende gamere ved op til flere lejligheder.

Da vi sidst hørte til spillet i april, var omkring 70 mennesker beskæftiget med udviklingen af World of Darkness. Det var til den årlige CCP Fanfest, hvor deltagerne, fik indblik i spillets visuelle mål og mulighed for at snakke med udviklerholdet.

- Der er lige akkurat nul chancer for en lukket beta i år, anslog Eurogamer.net,

- Med en forventet udgivelse i 2015 kan alt vi har set og hørt undergå drastiske ændringer.

Læs også: Jonatan, Mark og kattemanden pakker en Xbox One ud

I mellemtiden har CCP oprustet sit fokus på Eve, og arbejder stadig hårdt på at få free-to-play konsol-skydespillet Dust 514 op i et passende gear.

Det islandske spil-studie roder også med et Oculus Rift 'virtual reality'-spil kaldet Eve Valkyrie, der har vendt et par hoveder flere grader end det behagelige til diverse spilmesser.

0 kommentarer
Vis kommentarer