Wiiiii: ALT det nye i Mario Kart 8

Masser af nye elementer venter, når 'Mario Kart 8' ræser ud af starthullerne 30. maj

Blandt andet 16 nye baner venter, når 'Mario Kart 8' udkommer 30. maj til Wii U. (PR foto)
Blandt andet 16 nye baner venter, når 'Mario Kart 8' udkommer 30. maj til Wii U. (PR foto)

Se alle de nye elementer i Mario Kart 8 i videoen øverst!
----------

30. maj får Mini Mag kamp til stregen, når Big Mario og vennerne laver hjulspin på griden og ræser ud på ottende omgang af Mario Kart.

Og der venter mange nye elementer i 'Mario Kart 8' til Wii U. Det har Nintendo netop offentliggjort i en pressemeddelese.

Se også: Pokémon invaderer Google Maps

Først og fremmest kan du for første gang køre i HD-kvalitet, ligesom en 'antigravitationsfunktion' gør det muligt at køre op og ned ad banernes lodrette flader.



Hurtigt pit stop og videre. 'Mario Kart 8' har premiere 30. maj til Wii U. (PR foto)
Hurtigt pit stop og videre. 'Mario Kart 8' har premiere 30. maj til Wii U. (PR foto)


Af andet nyt nævner Nintendo:

Spin Turbo: Mens spillerne kører på vægge eller med hovedet nedad, kan de støde ind i andre køretøjer eller visse forhindringer for at få et fart-boost, hvilket kan vende op og ned på konkurrencen.

Tilbagevendte figurer: Metal Mario, Lakitu og Shy Guy er tilbage. Sammen med alle Bowsers syv minions, som er spilbare for første gang i seriens historie.

Se også: Se hvad PlayStation Plus har i godteposen i april

Nye genstande:
- Piranha Plant placeres på køleren og hapser efter konkurrenterne, bananskræller på banen eller endda skaller kastet af modstanderne. Hver gang Piranha Plant bidder fra sig, modtager spilleren et kort fart-boost.

- Boomerang Flower er den anden nye genstand, som lader spilleren kaste en boomerang efter sine modstandere for at lamme dem kortvarigt. Flere modstandere kan rammes med et enkelt kast og boomerangen kan i alt kastes tre gange, fremad eller bagud.



Boomerang Flower er ny i 'Mario Kart 8'. (PR foto)
Boomerang Flower er ny i 'Mario Kart 8'. (PR foto)


Nye baner: Opdaterede klassiske baner vender tilbage med favoritter som Moo Moo Meadows fra 'Mario Kart Wii', Toad’s Turnpike fra 'Mario Kart 64' og Donut Plains fra 'Super Mario Kart'. Banernes grafik og layout er blevet redesignet og opfundet på ny. Toad’s Turnpike lader eksempelvis spillerne køre op og ned ad siderne. Spillet indeholder 16 nye baner og 16 klassiske baner.

Musikken: For første gang i seriens historie vil udvalgte baner have musik indspillet af artisterne live.



Spilkontrol: 'Mario Kart 8' understøtter diverse kontrolmuligheder som Wii U GamePad, Wii U Pro Controller, Wii Wheel og Wii Remote med Nunchuk. Spillet kan også spilles alene på skærmen i Wii U GamePad.

Mario Kart 8 udkommer til Wii U 30. maj både i en almindelig udgave og som Limited Edition med Spiny Shell Collector’s Item sammen med selve spillet.



Limited Edition til venstre og den almindelige udgave af 'Mario Kart 8' til højre. (PR foto)
Limited Edition til venstre og den almindelige udgave af 'Mario Kart 8' til højre. (PR foto)






0 kommentarer
Vis kommentarer