Disney Infinity opruster med Marvel

Gør plads for superheltene

Captain America fyrer op under den opdaterede version af Disney Infinity, der kommer til efteråret. (Foto: Disney)
Captain America fyrer op under den opdaterede version af Disney Infinity, der kommer til efteråret. (Foto: Disney)

Disney Infinity har sikret sig solid forstærkning til kampen mod Skylanders om børnenes gunst.

Disney Interactive har således indgået aftale med Marvel Entertainment, der sender en stribe af de mest berømte superhelte direkte ind i Infinity-universet.

Det sker med Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes. En opdateret udgave af spillet, der er kompatibelt med sidste års udgivelse.

- Vi skriver et nyt kapitel. Når vi bringer de populære Marcel-figurer ind på Disney Infinity-platformen, så løfter vi det til et helt nyt niveau, lyder det fra Jimmy Pitaro, der er præsident for Disney Interactive.

Se også: Disney investerer milliarder i bærbar teknologi

Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes kommer til PlayStation 3, PlayStation 4, Xbox 360, Xbox One, Wii U, pc og iOS.

Lanceringen er sat til efteråret, og ind til videre er Iron Man, Black Widow, Thor, Captain America, Hulk og Hawkeye bekræftet som nye figurer. De får følge af en række tilhørende powerdiscs.



Thor og Iron Man er blandt de superhelte, der er bekræftet del af Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes.
Thor og Iron Man er blandt de superhelte, der er bekræftet del af Disney Infinity 2.0: Marvel Super Heroes.


0 kommentarer
Vis kommentarer