Fagre nye verden for flysimulatorer

Det amerikanske våbenfirma Lockheed-Martin har udgivet deres Microsoft Flight Simulator kompatible Prepar3d i version 2.0

En kold november-morgen over Keflavik med volumetriske skyer - kun for DX11 grafikkort – det er i sandhed en fager ny verden. (Screenshot: Eurogamer.dk)
En kold november-morgen over Keflavik med volumetriske skyer - kun for DX11 grafikkort – det er i sandhed en fager ny verden. (Screenshot: Eurogamer.dk)

Antal stjerner:

I mandags udkom version 2.0 af Lockheed-Martins flysimulator Prepar3d. Det er ikke nogen underdrivelse at sige, at udgivelsen har ramt flysimulator-forummerne som en spand blyfri kerosen på en slumrende skovbrand.

Gamle FSX veteraner skifter over i massevis, ja, man har sågar set medlemmer af den gamle FS9-garde sige, at de også var klar til at skifte til Prepar3d.

Lockheed-Martin, der tydeligvis ikke lider af den omsiggribende megalomani, som præger spilbranchen, har været usædvanligt karrige med udtalelser om simulatorens tilstand i løbet af de snart fire år, den har været under udvikling.

Det var først et par uger uger inden lanceringen forleden, at man fik informationer om, hvad 2.0 versionen egentlig ville indeholde, og dem fik man stort set samtidig med en lanceringsdato - en dato der i parentes bemærket holdt stik. Nej, Lockheed-Martin er ikke traditionelle spiludviklere.

Læs også: Interview med en designer af virtuelle fly

Udover at Prepar3d er blevet smartere, er det også blevet pænere. Noget pænere. Ikke falden-ned-af-stolen-pænere. Og det siger jeg vel vidende, at de fleste simulatorfans lige er faldet ned af stolen over den nye grafik.

Læs også: Sky hopperi med fatalt dyk i Prepar3d

De fleste diskussioner om flysimulatorer ender med, om man kan lide grafikken eller ej. Grafikken er, selvom de fleste simfans nok vil benægte det, jo en seriøs hobby. Og hvem har brug for banal eye-candy for at lære VOR-navigation? Her må man som udenforstående ikke-simulatorfan forstå, at vi inden for flysimulatorer altså befinder os i en slags bizarroverden, hvor 'ufattelig smukt' ikke nødvendigvis betyder det samme, som det gør for flertallet i den verden, som de fleste andre gamere befinder sig i.

Virtuelle piloter er på en og samme tid ufatteligt beskedne og umådelig krævende. De stiller sig med glæde tilfredse med teksturer, der ville få en COD eller BF4-mand til at skrige 2005 og rive sig i håret, men bliver hysteriske, hvis de ikke kan se selvsamme teksturer knivskarpt 30 kilometer i alle retninger til 60 FPS.

Læs også: Ét styks passioneret flysimulator-fan

Prepar3d 2.0 kommer langt i forhold til ambitionen om at skabe en stabil platform, der samtidig ser nogenlunde tidssvarende ud.

Efter at have spillet 2.0 i et par dage, synes de grafiske forbedringer dog at være mindre dramatiske end man først antaget. Der er flotte volumetriske skyer, noget der hedder tesselation, som vi ikke kan gennemskue effekten af, forbedringer i vandeffekter, interessante men ikke helt gennemførte, og forskellige andre ting.

Og så er der skygger.

Skygger er et godt eksempel på den grafiske Twilightzone, som flysimulatorer befinder sig i. En flysimulatormand har aldrig haft skygger i sin simulator (med mindre han er X-Plane-mand, og her er de ret dårligt implementeret).

Det har ikke generet ham. Verdenen så fin ud uden skygger. Ingen problemer. Nu er der kommet skygger i Prepar3d, og han har lige opdaget skyggeeffekten.

For ham er skygger noget utrolig smukt og innovativt, der efter at have set dem i aktion på hans egen computer øjeblikkeligt kaster ham ud i frådende raseri over at hans GTX 570 på ingen måde kan levere de attråværdige 60 FPS i en 30 kilometers radius fra hans flyver over New York.

Men sådan er det. P3D i 2.0-versionen er på den måde et trompetskrald, der kalder til hardwareopgradering.

Læs også: Landing på Keflavik lufthavn i Prepar3d

Lockheed-Martin lægger ikke skjul på, at firmaet satser på den økologi af add-on udviklere, der er samlet omkring FSX til at løfte Prepar3d videre.

Status lige nu er at stort set alle add-ons, der virker i FSX, også kommer til at virke i P3D, men at det kommer til at tage tid at få lavet installationsprogrammer til dem. Nogle brugere prøver optimistisk at installere tingene manuelt, men det virker ikke altid. Orbx regioner og lufthavne er et godt eksempel.

Flydesignerens dom
Vi spurgte Finn Jacobsen, der er dansker og flydesigner hos Aerosoft, et af de største add-on-udviklere til FSX i verden, om hans førstehåndsindtryk af det nye P3D.

- Jeg har selv lige installeret P3D V2, og det ser meget lovende ud. P3D V2 er stadig kun 32bit, men i og med at de har formået at flytte en hel del fra CPU'en over på GPU'en, er der gode muligheder for lave endnu mere komplekse fly uden at man løber tør for hukommelse.'

- Og hvad med grafikken? Er du behørigt imponeret?

- Framerates på mit system er kun en smule bedre end FSX, men kører betydeligt mere jævnt, og det er rart at store byer, som Seattle og Vancouver, ikke har samme indvirkning på FPS som i FSX.

Mange af forbedringerne i programmet ligger under kølerhjelmen og handler om udviklingsværktøjer og såkaldte API'er, grænseflader som eksterne udviklere kan bruge til at lave add-on programmer, der kan tilføje nye funktioner til P3D.

For eksempel finder man til sin glæde at TrackIR virker i 2.0. Det har aldrig virket i FSX, med mindre man købte et halvdårligt add-on-program til over 100 kroner.

Læs også: Hotlap i Pagani Zonda, Imola i Project Cars

Men selvom P3D nu er vokset til 2.0, er man desværre ikke fri for at fifle med hardware-indstillinger eller fri for de mange tekniske småproblemer, man åbenbart skal leve med, hvis man vil flyve en avanceret civil flysimulator: Et skift til Aero i Windows 7 kan forårsage at clickspots i cockpittet forsvinder, full screen mode giver bedre FPS end windowed-mode, joysticks der forsvinder i Windows 8 ...

Listen over fejl er der, men den er ikke så lang, som man er vant til fra FSX.

Da Microsoft lukkede for udviklingen af flysimulatorer, var der mange, der opgav håbet om at hobbyen nogensinde igen ville se en ny inkarnation af Flight Simulator. Lanceringen af P3D 2.0 er på de fleste parametre præcis hvad alle håbede på, men ikke turde tro: en bagudkompatibel, moderniseret platform.

Den nærmeste konkurrent er X-Plane, men problemet med X-Plane er en lille brugerbase og en udviklingskurve, der er så langsom, at de fleste add-on-udviklere holder sig fra den.

Finn Jacobsen fra Aerosoft er enig:

- Fremtiden ser mere lys ud med den nye platform, end jeg troede for blot et par måneder siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer