Headset ligner mareridt, lyder som drøm

Mad Catz F.R.E.Q. 5 headset - Hardwareanmeldelse

Under det bizarre ydre gemmer der sig i Mad Catz' F.R.E.Q. 5 headset lyd af høj klasse.
Under det bizarre ydre gemmer der sig i Mad Catz' F.R.E.Q. 5 headset lyd af høj klasse.

Mad Catz F.R.E.Q. 5 er et headset i firmaets ganske outrerede Cyborg-serie, som også tæller bindegale produkter som Mad Catz M.M.O. 7 Gaming Mouse, som jeg selv er den stolte og tilfredse ejer af, og S.T.R.I.K.E-serien af tastaturer (se Janus' anmeldelse af S.T.R.I.K.E 5), som ligner noget fra de mest hardvore sci-fi-film.

Mad Catz har dog gentagne gange bevist, at Cyborg-serien kan mere end bare at se ud som en F-117, der har været gennem en blender og derefter er blevet dekoreret af en 12-årig. Det er hardware til den kræsne gamer, og F.R.E.Q. 5 viser sig ikke at være en undtagelse.

Se også: Guider: alle missioner 100 procent i AC4 Black Flag

Der er tale om et stereo-headset med en lukket konstruktion og store 50 mm neodymium-drivere med en frekvensrespons på 20Hz - 20kHz, som sædvanen tro for gaming-lydudstyr kan pumpe bizarre mængder bas ud.

Vil man være helt med på moden og have et surround-headset, må man investere i storebror F.R.E.Q. 7, men jeg er ikke sikker på. at det vil være pengene værd for de fleste, for F.R.E.Q. 5 er et meget fleksibelt plug-and-play-headset, der ikke kræver den store opsætning, og som også egner sig overraskende godt til kritisk musiklytning.

Komfort og kvalitet
Formen er typisk Cyborg-galskab. Ørekopperne er et par kantede affærer med en asymmetrisk sekskantet form (man fristes til at gie... hexagonal), som formentlig aldrig er set før. De er ikke engang ens, da den højre kop har en manuel volumenkontrol, mens der på den venstre er en equalizer-knap, en mute-knap og en port til den aftagelige mikrofon.

Skelettet af headsettets konstruktion er overraskende nok i metal, hvilket giver et rigtig solidt indtryk, selv om toppen af hovedbåndet og selve ørekopperne er i plastic. De er af den omsluttende type, som sidder omkring dine ører i stedet for at presse ind på dem, men du skal nok ikke være alt for meget Dumbo, før den kantede konstruktion bliver lidt for snæver.

Se også: FIFA 14 - tips, tricks og taktikker

Mig passede de dog fint, og selv om de presser godt ind mod hovedet med deres bløde puder, bliver de aldrig decideret ubehagelige eller overdrevet varme at have på. Designet føles altså godt og komfortabelt, og mit indre barn syntes egentlig, at de ser fede ud. Omverdenen vil dog nok mene, at du skal tage tilbage til din retro-cyberpunkerklub og blive der, men hey, man vælger selv sin stil, ikke?.

En sidste lille detalje er, at spidsen på mikrofonen lyser op, når du muter den, så du altid har en visuel indikator på, om dine medspillere eller chatpartnere rent faktisk kan høre, hvor meget du blærer dig over at ganke løs på en champion (Eurogamer.dk bifalder dog ikke den slags - tal ordentligt, venner! - red.).

Lyd
Mad Catz har altså skabt et solidt design, som i bedste Cyborg-ånd ser ganske vanvittigt ud, men hvordan lyder det så? Det er et svar med mange niveauer. Hvis du tilslutter headsettet til din PC via USB, får du adgang til alle knapperne og de tre forskellige equalizerindstillinger (gaming, musik og chat), og en lydkvalitet, der ligger i den høje ende af, hvad de fleste gamingheadsets kan præstere.

Se her: Du kan dræbe dine Sims på 5 måder

Jeg tror, at majoriteten vil være ganske tilfredse med, hvad F.R.E.Q. 5 kan levere direkte fra æsken, og opsætningen går let som en leg. Men bruger man det sammen med noget mere seriøst udstyr, afsløres der et stykke hardware, der på mange måder er langt bedre, end hvad dets lettere fjollede gamer-indpakning antyder.

Jeg satte det til min FiiO e9 + e17 combo, som er et kombineret eksternt lydkort og en hovedtelefonforstærker, og smækkede noget udfordrende musik på. Resultatet var mildest talt forbløffende.

Læs resten af anmeldelsen her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Forbrug
Seneste i Forbrug
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere