Giganternes kamp: Her er EA og Ubisofts største nyheder

Der er noget at se frem til det næste års tid

Ubisoft er, naturligvis, klar med endnu mere Just Dance, men her ud over at selskabet og konkurrenterne fra EA adskillige nyheder med på E3 i Los Angeles. (Foto: AP)
Ubisoft er, naturligvis, klar med endnu mere Just Dance, men her ud over at selskabet og konkurrenterne fra EA adskillige nyheder med på E3 i Los Angeles. (Foto: AP)

Det kan godt være, at det var Rockstar, der med Grand Theft Auto V satte rekorderne i 2013, og det var Sony, der kickstartede 2014 med 'InFamous: Second Son', men tunge drenge som EA og Ubisoft sidder ikke på hænderne.

Efterårets store spilsucces Grand Theft Auto V kommer til Xbox One, PS4 og pc til efteråret. (Foto: Rockstar) Spilnyheder - 10. jun. 2014 - kl. 08:37 TV: Nu kommer Grand Theft Auto V til pc, Xbox One og PS4

Begge har allerede vist flaget i 2014 med titler som 'Titanfall' og 'Watch Dogs', men våbenarsenalet til slaget om kunderne rummer endnu mere. En del af det præsenteret på spilmessen E3.

Se også: Her er de vigtigste PlayStation-nyheder fra E3

Baseret på præsentationen ved E3, så synes EA at sætte markant lid til 'Star Wars: Battlefront'. Ikke at forveksle med det ti år gamle spil af samme navn fra LucasArt, selvom dét dog siden er blevet fremhævet som et af de bedste Star Wars-spil nogensinde.

Der blev teaset for det nye Star Wars-spil allerede ved E3 sidste år, så der er tale om et længere tilløb. Til gengæld lover EA så også noget ganske særligt. Udgivelsen ventes i første halvdel af 2015.

Skulle det ikke rykke for genfødslen af Star Wars, så har EA også nyheder, der har fordel af at stå på skuldrene af tidligere succes'er. Eksempelvis Battlefield, hvor næste kapitel er døbt Hardline og nu erstatter krigszone med bybillede og duellen mellem røvere og politi.

Det ligger ikke så langt fra det, der venter med 'Tom Clancy's Rainbow Six: Siege', der er under udvikling af Ubisoft Montreal. Ved E3 blev præsenteret en trailer for multiplayer, hvor det ene hold skal forsøge at befri et gidsel. Tom Clancy's navn går iøvrigt igen i udgivelsen 'Tom Clancy's The Division', der handler om overlevelse i et New York ramt af anarki og frygt i kølvandet på en epidemi.

Det er ikke kun Ubisoft, der har sat gang i ting i Montreal. BioWare Montreal, der er del af EA, er i samme by i fuld gang med at udvikle det næste Mass Effect-spil. Detaljerne bliver holdt tæt til kroppen, men der bliver lovet et spil, der for alvor udnytter mulighederne i den nye generation af spilkonsoller.

Det bliver uanset langt mere sci-fi end næste kapitel af Assassins Creed, som Ubisoft har undervejs. Serien har været en gedigen succes, og der var masser af roser i kølvandet på den seneste udgave 'Assassins Creed: Black Flag'. Næste udgave er døbt 'Assassins Creed: Unity' og er sat i Paris under den franske revolution.

Spilnyheder - 10. jun. 2014 - kl. 10:51 TV: Ubisoft løfter sløret for næste kapitel af Assassins Creed

Ubisoft Montreal har iøvrigt også gang i næste kapitel af Far Cry. Det bliver kapitel 4, og rammerne denne gang sat i det utæmmede Kyrat i Himalaya. Scenariet ser på forhånd imponerende ud.

Når det kommer til EA, så er det svært at komme udenom sportstitlerne, hvor EA Sports UFC allerede kommer ud i næste uge. En forsmag på det, der venter i det hårdtslående sportsspil kan ses i en stribe videoer, som EA Sports har liggende på YouTube.

Så er der klassikerne, hvor det er årgang 1 efter Tiger Woods. Den amerikanske golfstjernes mangeårige parløb med EA er slut, og i år står titlen så på egne ben. Det sker i nogle grafisk imponerende rammer.

Når alt kommer til alt, så er den største sportslige succes dog FIFA-serien, hvor FIFA 15 formentligt ville komme til at sælge mindst lige så godt som forgængeren uanset, hvad EA fandt på.

Udgangspunktet er som vanligt evolution frem for revolution, så det bliver formentligt endnu engang justeringer præsenteret med store armbevægelser.

Også her har EA i forbindelse med E3 givet en formsmag på det, der venter.
Video: FIFA 15 E3

Når det handler om sport, så kan man også selv vælge at brænde kalorier af på fysisk aktivitet med sin konsol, og her kommer Ubisoft vanen tro med en ny omgang Just Dance, men også med det interaktive spil Shape Up, hvor man kan udfordre sine venner i forskellige konkurrencer og se, hvem der er bedst eller simpelthen evner at forbrænde flest kalorier.

Hvilke spil glæder du dig mest til?

0 kommentarer
Vis kommentarer