GTA V på PlayStation 4 ser vild ud

Se en sammenligning af PS3 og PS4 grafik lige her

Ja tak, nu begynder det at ligne noget…
Ja tak, nu begynder det at ligne noget…

Nu hvor det seneste skud på stammen i GTA-serien er annonceret til næste generation af konsoller (og PC), så er det kun rimeligt at se på forbedringerne der ligger i vente.

Spillet var grafisk set meget flot, men der er ingen tvivl om, at de ekstra hestekræfter på det nyeste hardware, gør oplevelsen noget skønnere at se på. Man kan knapt tro sine øjne, når skygger, teksturer og grafik får sig et ekstra gear at køre på.

Læs også: Watch Dogs' oprindelige E3-grafik er blevet fundet

Sony kunne for nyligt fremvise Rockstars arbejde i en kort trailer, under deres præstentation, ved årets E3-messe. Traileren kunne vise nogle imponerende landskaber, som på trods af en grafisk overhaling, var ganske genkendelige, samt nogle lækre montage-skud der viste nogle af spillets seværdigheder. En ganske fin præsentation, der gav mange fans en positiv overraskelse.

Læs også: Snydekoder til GTA V

Eurogamer har stået bag sammenligningen af de to versioner på hhv. PS4 og PS3, og der er tydelige forskelle at spore. Man kan ganske hurtigt opfange de flottere teksturer, skygge-effekter, vand-effekter og lyssætninger der findes blandt videoens sammenligninger. Detaljegraden synes at være skruet op, og det medfører de førnævnte ændringer, for ikke at nævne et øget antal dyr der trisser rundt på spillets mange kvadratkilometer.

Læs også: Sims 4: Vi prøvespiller Maxis' længeventede pc-spil

Selvom GTA V var en del af Sonys præsentation ved E3, så kan man være forsikret om, at spillet ligeledes udkommer til Xbox One og PC. Efter knap et helt år på gaden, vil man kunne finde spillet på butikkernes hylder til efteråret her i 2014. Det skal ikke komme som nogen overraskelse, at spillet var en kæmpe succes, og pr. medio maj, var der blevet fragtet 33 mio udgaver ud i verden. Man kan kun formode at spillet bliver en endnu større succes.

Fik vi forresten nævnt, at GTA V vil indeholde et video-redigeringsværktøj i PC-versionen? Det lyder som om, at Rockstar sætter alt ind, når næste generation af Grand Theft Auto V rammer butikkernes hylder.

Se trailer-sammenligningen lige her:



0 kommentarer
Vis kommentarer