Razer lancerer Android-baseret mikrokonsol

Allerede til efteråret kommer Android TV i ilden i en konsol, der har primært fokus på spil, men også kan streame blandt andet film og musik

Razers endnu ikke navngivne mikrokonsol synes inspireret i design af Apple TV. (Foto: Razer)
Razers endnu ikke navngivne mikrokonsol synes inspireret i design af Apple TV. (Foto: Razer)

Google vil spille en aktiv rolle i så megen af den teknologi, som vi omgiver os med, men uden at vi nødvendigvis opdager det. Selskabet har fokus på software, i særdeleshed styresystemet Android, og lukrerer derfor på en lang stribe samarbejdsaftaler med hardware-producenter.

Et helt konkret eksempel er nu afsløret af Razer, der til efteråret lancerer en mikro-konsol baseret på Android TV, som Google officielt præsenterede onsdag aften i forbindelse med udviklerkonferencen Google I/O.

Se også: Her er de første Android Wear-ure

Den nye enhed har, ikke overraskende, når det nu er Razer, der laver den, fokus på gaming, og er altså i udgangspunktet en spilkonsol, men den vil også kunne streame film og musik. Der er stemmestyring og ellers kontrolleres enheden via en app, der kan downloades til enten smartphone eller tablet.

Mikrokonsollen er skabt af det samme hold, der har være inde over laptop-serien Razer Blade og den håndholdte konsol Razer Edge.

Se også: Google vil favne det hele

Den nye enhed er ikke navngivet endnu, men skal efter planen ud i handlen til efteråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer